På Øregaard Museum skal billedkunstner Claus Egemose udstille sammen med en håndfuld andre kunstnere sommeren over. Han skal udfylde ét stort rum og vælger at arbejde med silkestof i lange lette baner, som, monteret på et metalstativ, får karakter af at svæve i rummet.
Stofinstallationen vil fylde rummet ud, så man kan gå ind i, igennem og rundt om den. I SVKs metalværksted arbejder Claus på at udvikle et aluminiumsstel, der kan give tekstilet den rette karakter. Stellet skal udgøre en ramme til understøttelse af tekstilets topflade, der udspændes af metalrør lagt ind i løbegange, og som hænger ud over og ned fra rammen. I den tekstile topflade er der firkantede åbninger som en slags skuffer – nogle har en bund, andre har ikke. Disse ”bokse” har forskellige farver i afdæmpede toner og bliver lettere transparente på grund af silkens porøse og tynde struktur. Boksene holdes på plads af spinkle metalben.
Imellem silke og stål
I det store rum på Øregaard Museum er der lysindfald fra tre vinduer, som Claus vil udnytte i forhold til silkens translucens, så der skabes en flertydig oplevelse. Beskueren vil kunne gå ind i og rundt om de transparente udspændte flader, der vil fremstå stramme, men luftige. Der er ingen lyssætning, så værket er afhængigt af og vil variere i forhold til dagslyset. Interaktionen mellem flere udspændte flader medfører en fortætning i farverepræsentationen – et farvespil i lysindfaldets skær, der ved metalkonstruktionens skjulte funktion og spinkelhed giver en fornemmelse af, at installationen svæver i luften.
