Anne Fabricius Møller skal trykke store mønstre med en bredde på op til 1 m. til en selvvalgt produktion af tekstiler. Hun modtog i 2008 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Andre projekter
I Store Formater har Camilla Berner både modelleret støbeforme til en skulpturel elletræspejling og arbejdet med sin kortlægningsfigur af Bellinge Fælleds underjordiske strukturer for den nye bydel. Det stedslige og lokalforankrede er gennemgående tilgang for hendes skulpturer.
Til en udstilling på Charlottenborg Kunsthal med titlen, “Digital Matters”, har Honey Biba Beckerlee arbejdet på Statens Værksteder med værket Swarming / Swimming. Et vævet værk, der sender en hilsen til de undersøiske internetkabler, der udgør den fysiske infrastruktur for den digitale tidsalders enorme informationssky.
Signe Rohardt Lund har arbejdet i metalværkstedet på værker til sin kommende soloudstilling Dirty Laundry på udstillingsstedet, Sydhavn Station.