Det skal helst ikke gå for langsomt, når Casper Cosmus Alsøe skaber sine collager, kinetiske skulpturer og betonafstøbninger til udstillingen New Contemporaries på Royal Scottish Academy. Ingen planlægning eller arbejdsskitser går forud for den intuitive og udforskende skabelsesproces, hvor alt skal være DIY; rammer, strømføring, betonstøbning, elektronik, maskineri.
Caspers arbejdsproces var tidligere langt mere struktureret og langsommelig, fortæller han. En idé opstod, arbejdsskitser blev udarbejdet, indkøbslister nedskrevet, de nødvendige remedier indkøbt, små modeller blev bygget, før selve værket endelig kunne tage form. Nu arbejder Casper hurtigere, mere intuitivt og materialebestemt: ”Jeg har en lille elektromagnet liggende i min værktøjskasse. Hvad kan jeg bruge den til?”, siger han for at forklare, hvordan idéen til et værk som oftest udspringer af genstande eller materiale, han har i forvejen, eller som han i et stykke tid har haft lyst til at arbejde med.
Grunden til, at han er gået over til en anden, mindre planlagt og mere undersøgende arbejdsmetode er, at han er blevet mere sikker på sig selv og på materialernes kvaliteter. Desuden vil han overraskes af resultatet: ”Jeg vil helst ikke vide på forhånd, hvordan det færdige resultat bliver.”
Gør-det-selv
Arbejdet på SVK er processuelt og Caspers projekt er flergrenet. Han arbejder på en række collager skabt af testprints af fotografier taget i løbet af de sidste 4-5 år. Han bearbejder fotografiernes overflade med sandpapir, fortyndet gips og maling, der giver dem et råt udtryk. Rammerne laver han selv af træ og med remstrammer. Derudover støber han billygter ind i beton og konstruerer en kinetisk skulptur af elektromagneter, metal og træ. Det sidste er en videreudvikling af hans afgangsprojekt – en maskine bestående af et stykke træ og 38 små motorer, som får træet til at vibrere, så det udsender en bestemt rungende lyd alt efter, hvor meget strøm, der sendes igennem. Ved hjælp af lignende mekanismer vil han få den nye maskine til at udsende lyde og bevæge sig. Den røde tråd i værkerne er det rå udtryk og materialeanvendelsen; betonen, behandlingen af collagernes overflade og den blotlagte elektronik.
Det er tydeligt at se på Caspers skrivebord, at han, som han selv siger, er en ”gør-det-selv-mand”. Der ligger loddekolbe, krympegummi, ledninger, trælim, remstrammer, søm og hammer ud over al collagegrejet: ”Jeg vil gerne lave alting selv, også selvom jeg ikke ved præcis, hvordan man gør”, fortæller Casper og knytter det til, at han som barn byggede legehuse med sin bror. Casper prøver sig udforskende og instinktivt frem, indtil han opnår et resultat, som overrasker, og som han er tilfreds med.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
