Andre projekter
Billedkunstner, Anja Franke, arbejder på en teltkonstruktion bestående af et træskelet beklædt med forskellige typer tekstil, der er udsmykket med silketryk. Projektet skal udstilles på fattiggården og udstillingsstedet, The Poor Farm, i Manawa, Wisconsin.
Med “rammen” som udgangspunkt, men ikke nødvendigvis endestationen, forsøgte Rasmus Myrup at forene arbejdsformer fra broderi, billedvævning og snedkeri på Statens Værksteder for Kunst. Hans mål var at syntetisere træet og tråden i nye blandformer.
Tekstildesigner Stine Mikkelsen har opfundet sit eget bio-kompositmateriale af marmorpulver, som det primære materiale for et møbeldesign. Møblets konstruktion er udformet på SVK’s metalværksted og udstilles på Snedkernes Efterårsudstilling på Thorvaldsens Museum den 2. november-9. december 2018.