Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I SVK’s mørkekammer har billedkunstner Erik Steffensen, som en fotografiets alkymist, undersøgt betingelserne for sit arbejde med det analoge fotografi.

I 2015 var Erik et par måneder i New York på et arbejdsophold. Med atelier og mørkekammer til rådighed begyndte han at eksperimentere mere med de elementære dele af den ellers velkendte fotografiske proces – med lyset og kemien. Opholdet blev en tilbagevenden til den fotografiske proces’ essentielle elementer for den erfarne fotograf, der allerede som 17-årig havde sit første mørkekammer. I New York forsøgte Erik at slække på kontrollen i mørkekammeret så tilfældighederne kunne få mere råderum. Erik beskriver en af sineoplevelser således:

”Første gang, der var nogen der ringede til mig, mens jeg stod og fremkaldte, opdagede jeg lyset i mobiltelefonen, og begyndte at male med det.”

Eksperimenterne fra New York tog Erik med sig hjem, og han bearbejder nu sit fotografiske materiale fra de seneste år på den baggrund.

Det mangfoldige billedarkiv
I det lille fotoværksted bladrer Erik igennem stakkevis af billeder, nogle er fra rejser til bl.a. Lanzarote, Andesbjergene og Bruxelles. Andre er motiver af planter, skulpturer, objekter fra hverdagen og modelbilleder. På SVK har han forsøgt at forholde sig helt åbent til sit materiale, og give sin opmærksomhed til det der tænder ham, poetisk eller sprogligt i billederne. Planen er, at vælge ét projekt ud af de mange mulige. Lige nu ligger valget mellem fotografierne fra Machu Picchu i Peru og dem fra Bruxelles.

At stræbe efter det mislykkede
Erik fotograferer altid med gamle Zeiss Ikon-kameraer fra første halvdel af det 20. århundrede, hvilket giver ham nogle benspænd at arbejde ud fra. Han arbejder med, hvad han selv betegner som det ’dårlige grundmateriale’; negativer som eksempelvis er støvede fra rejser. Med dette materiale opstår der muligheder, fordi ”billederne har behov for at blive guidet et nyt sted hen”.
Erik forklarer:

”Man kan nogle gange få bedre resultater ud af dét, som er mislykket, end det, som ser jævnt godt ud. Mange mennesker tror måske, at det at arbejde med fotografiske billeder handler om at tage fotografiet, men for mig opstår der lige så meget bagefter. ”

Processen i mørkekammeret er dermed en væsentlig del af Eriks arbejde med billederne. Han forklarer, hvordan fotografiernes betydning kan ændres over tid:

”Jeg tog en gang de her billeder af en model, som var ved at blive iklædt en flot kjole af en påklæderske. Mit fokus var dengang modellen, men nu har jeg tænkt over, om påklædersken i stedet er det interessante element i billederne. Jeg kommer rundt om mine billeder igen og igen, og derfor kan det tage ret lang tid at få lavet et projekt.”

Den sidste tid i mørkekammeret skal bruges til at arbejde det udvalgte projekt op i format.