Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I Formeriet på SVK står Anne Marie Ploug og hamrer på en klump hvid ler med et jernrør, hun har lånt inde på Metalværkstedet ved siden af. Skødesløst lægger hun plastik over leret, ruller lidt på det og hamrer lidt mere. Store abstrakte gipsafstøbninger står lænet op ad væggene rundt om hende. Som maler og grafiker arbejder Anne Marie Ploug normalt ikke så stort og fysisk, som hun gør nu. Hun er i gang med at skabe et over fire meter højt gipsrelief, som på en baggrund af bladguld skal hænge over to etager i hovedindgangen til anatomisk afdeling på Aarhus Universitet.

Anne Marie har rullet, ridset i, hamret og med forskellige kropsdele trykket på 300 kg ler den sidste måned med de remedier, der tilfældigvis var ved hånden, bl.a. jernrør, albuer og knæ. Med vejledning fra stukatør Rolf Martens har hun bygget en ramme af træ og en indre rammeform af ler og hældt gips ud over sit taktile lerlandskab og forstærket det med gage. Sådan har hun skabt fordybningerne, hullerne, folderne og årerne i gipsrelieffet.

“De fleste opfindelser er jo opfundet ved tilfældigheder, og det er den bedste kunst jo sikkert også. Det er den proces, jeg synes er interessant, og som jeg kan relatere mig selv til i den bygning.”

Aarhus Universitet laves der undersøgelser og eksperimenter, der forskes og skabes viden. Det vil Anne Marie spejle i udsmykningen ved at lade sine egne undersøgelser, eksperimenter og arbejdsprocesser forblive synlige i det færdige værk.

“Jeg har besøgt bygningen mange gange og snakket med dem på universitetet. Mit afsæt skal være min arbejdsproces relateret til det sted. Jeg er jo trykker, grafiker, så derfor har jeg overført den arbejdsproces til det her projekt. Jeg arbejder hele tiden med det positive og negative rum, og det gør jeg også, fordi der sker en masse tilfældigt dér.”

Anne Marie vil vise tingene fra nye perspektiver. Med inspiration fra sit arbejde med grafisk trykketeknik laver hun aftryk af lerets negative rum og synliggør på den måde det, der normalt er usynligt for os. Hun laver afstøbninger af et knæ, en albue og lægger det ind i relieffet som subtile spor af anatomien, der til daglig fylder rummene, hvor værket skal hænge.

Mødet og balancen mellem tilfældighed og kontrol spiller en stor rolle i Anne Maries arbejdsproces. Ligesom det gør i videnskabelige undersøgelser og opfindelser. Hun ønsker at afgive en del af kontrollen til materialerne og omgivelserne, hun fjerner sporene efter det menneskelige. Det skal ikke være for forfinet, for finpudset. Det er også derfor, hun støber direkte fra leret, så lerrester og -støv sætter sig i gipsen. Hun lader tilfældigheder indgå i skabelsesprocessen og træde frem i værket, men helt tilfældigt er det ikke, for hun har lavet utallige eksperimenter, forstudier og modeller, inden hun nåede frem til det endelige udtryk.

“Man styrer jo. Det tager lang tid at lave de her tilfældigheder”, siger Anne Marie med et smil.

Skrevet af Helene Johanne Christensen