I atelieret på plan 5 arbejder Jørgen Tang Holbek på to store malerier. Det ene forestiller en scene fra byen, nærmere bestemt Istedgade i København d. 29. august 1943, dagen for bruddet med den tyske besættelsesmagt. Det andet viser et landligt sceneri, en grøn høj, et frodigt dansk landskab en varm sensommerdag. Idéen til malerierne opstod for omkring ti år siden, noget Jørgens skitsebøger bærer vidne om. Arbejdsprocessen er på én gang præget af grundig planlægning og pludselige indskud og overraskelser.
”Jeg sidder ligeså meget ved skrivebordet, som jeg står med penslen i hånden foran maleriet”, fortæller Jørgen. Opslåede kunstbøger og forskellige tidsskrifter ligger spredt på bordene i atelieret sammen med skitsebøger og højskolesangbogen. Det er tydeligt, at en stor del af processen består af research, af at finde inspiration, planlægge og skitsere. ”Meget planlægger jeg, men rigtig meget sker pludseligt og også det tilfældige, det ikke planlagte finder indpas i billedet”, fortæller han videre.
Jørgen har ikke tidligere malet i så store formater. Normalt spænder han lærredet op på en blændramme. Den største udfordring har været at få spændt lærrederne op, så de hang plant og helt udstrakt på væggen. De blev ved med at folde og krølle, lige meget hvor meget Jørgen trak i dem og tyngede dem ned med lodder. SVKs konservatorkonsulent Tom Egelund kom ham til undsætning. Med det rette værktøj, viden om grundering og vævning af lærreder og et ekstra sæt hænder fik de spændt lærrederne helt ud, så Jørgen kunne begynde. Han brugte lang tid på at skitsere værkernes kompositioner med udgangspunkt i det gyldne snit. Den klassiske komposition viste sig ikke at fungere hele vejen, nogle skævheder kom til undervejs, da han begyndte at lægge grundfarverne på, begyndte på motiverne. Så korrigerede han kompositionen parallelt på begge malerier, for de hænger sammen; de skal opleves i samspil med hinanden, bybilledet og landbilledet, modstanden mod besættelsesmagten i byen og på landet.
Jørgen arbejder med akryl, noget han ikke normalt gør, men vil færdiggøre billederne med oliemaling, som man nemmere kan modulere med, fordi det ikke tørrer nær så hurtigt som akryl. Han er nødt til at planlægge mere på forhånd, fordi akrylmalingen tørrer så hurtigt: ”Det er i familie med kalkmaleriet; når man har slået et strøg på kalken, så binder det, hvis det skal væk, må man hugge kalken af igen”, fortæller han.
Maleriernes udtryk befinder sig et sted mellem maleri, collage og plakat. Jørgen tilføjer sloganer, linjer fra højskolesange, digte, historiske elementer, situationer og personer fra tiden omkring 1943. Malerierne er i familie med propagandaplakater, og på den måde flettes form og motiv tæt sammen.
Foruden de to store malerier, der måler omkring 2 x 3 meter hver, arbejder Jørgen på at male tre pæle i original størrelse, som han har tegnet efter de tre henrettelsespæle, der stod i mindelunden.
”Det er en politisk handling for at mindes og ære modstandsfolkene. Jeg er et politisk dyr”, siger Jørgen.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
