Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.
Anna Rosas to projekter bygger videre på en udstilling, hun lavede til Nordatlantens Brygge i 2015, hvor hun fortolkede den islandske natur i tekstil. Hun beskæftiger sig med den nordiske natur; med floraen, med de myter, mennesket skabte om naturen, før den moderne videnskab for alvor slog til, og med spillet mellem lys og mørke, som er så essentielt for mennesker, der lever på de nordlige breddegrader.
Soltryk og fluorescerende rodnet
Det ene projekt skal udstilles i en by i det nordlige Island. Anna Rosa har indsamlet planter, der vokser i hele Norden: Akeleje, bregne, græsser, vild kørvel, storkenæb. Dem laver hun soltryk med på tynd silke. Hun gør stoffet vådt, overhælder det med grøn og blå farve og lægger planterne på det våde stof. Rundt om stoffet placerer hun halogenlamper, som med deres varme og lys imiterer solen. Varmen transporterer farven væk fra planterne og efterlader hvide aftryk af bregneblade, blomster og græsstrå i det grønne og blå stof. Hun har lavet otte tryk, der måler 2 x 1,4 m. ”Det er en proces fyldt med tilfældigheder, man ved ikke, hvordan det ender”, fortæller Anna Rosa med et smil, ”og det kan jeg godt lide, men det er også lidt utrygt”. De gange, hvor hun ikke er blevet tilfreds med resultatet, har hun arbejdet med flere lag af både farve og planter på det samme stykke stof. ”Det har givet en god dybde i udtrykket”, siger hun.
Den tynde silke bevæger sig let som den hænger ned fra loftet. Stoffet er så tyndt, at det næsten forsvinder i mørke, og det er en del af projektet. Anna Rosa laver serigrafitryk oven på soltrykkene. Hun har lavet en koncentreret blanding af fluorescerende fosforpigment med binder, som hun trykker på stoffet i et mønster, der minder om svampenes underjordiske rodnet. I lys ser man det næsten ikke, man ser plantetrykkene på det grønne stof, men i mørke forsvinder planterne, og de fluorescerende, indviklede rodnet lyser op. Vi er over jorden i lyset, og så er vi under jorden i mørket. Installationen skal skiftevis oplyses og mørklægges, og silketrykkene skal hænge på række og overlappe lidt, så man får fornemmelsen af at bevæge sig gennem en skov.
Sanselighedens muligheder – mørke og myter
Det andet projekt, Anna Rosa arbejder på, er i sin tidligste eksperimenterende fase. Det er til det Nordatlantiske Hus i Odense og skal udstilles til vinter næste år. Rummet er oplyst, da der er en restaurant og en boghandel, men det er vinter, så mørket vil alligevel være til stede. Anna Rosa samarbejder med en koreograf, en komponist og en forfatter om at skabe en sanseskulptur, der skal henlede tankerne på en klatreplante, som er ved at invadere rummet. Hun arbejder med flere tekstilteknikker: strikning, tryk og filt, og inkorporerer forskellige lyselementer bl.a. lyskæder og lyswire. ”Det er utroligt, hvor mange forskellige lysdimser, der findes”, fortæller hun og peger på en hvid grenlignende dims, der lyser i små prikker i enderne.
Hun har planer om at få programmeret lyselementerne, så de skaber bølger af lys, ”så lyset vandrer gennem stoffet”, som hun beskriver det. Og man skal kunne ligge i skulpturen og lytte til fortællinger om den nordiske natur og dens tilhørende myter. Fortællingerne skrives og fortælles af den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson, som i samarbejde med Anna Rosa også skriver tekster til silketrykprojektet om mørkets betydning for mennesket: ”Alting i vores samfund er så overeksponeret. Mørket er ro; alting er udviklet i mørke, vi bliver skabt i mørke”, siger Anna Rosa.
Anna Rosa arbejder fænomenologisk: Indlæringen og erfaringen går gennem kroppen og sanserne. ”I mørke opfatter man tingene på en anden måde, man lytter mere, man famler og berører”, siger hun og fortæller, at hendes ambition er at formidle tingene på en ny måde, at udvikle en anderledes måde at formidle viden på via sanselighed.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
