Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På SVK arbejder Malene Bach på en stor kunstnerisk udsmykning af Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital. Hun insisterer på at lave det hele selv, så projektet får lov at forme og udvikle sig undervejs; så hun i løbet af arbejdsprocessen har mulighed for at improvisere, blive klogere og få det fulde potentiale ud af det. Med brug af metalværkstedet, træværkstedet og flere atelierer har hun sammen med to hjælpere, arkitekt Gudrun Krabbe og tekstildesigner Benjamin Rask, udviklet og konstrueret seks farverige lysobjekter, der skal give styrke og kraft til patienterne på deres vej mod strålebehandling.

”Det meste er noget, man ikke må”, fortæller Malene. Der er mange begrænsninger, når man skal skabe kunst til et hospital: Materialerne må ikke kunne brænde, man må ikke kunne hænge fast i værkerne, de må ikke rage for langt ud fra væggen osv. Malene kan godt lide forhindringer: ”Bare giv mig en masse begrænsninger, så får vi presset et eller andet mega fedt ud af det der lille bitte hul!”, siger hun med et smil. Spørgsmålet er, som hun formulerer det, hvor man finder frirummet i alle de begrænsninger. Sit frirum fandt hun i brugen af farver, lys og illuderet bevægelse.

Hun har blandet 23 farver, som udgør paletten for udsmykningen. Sammen med Gudrun og Benjamin har hun bukket, valset og sprøjtelakeret store perforerede stålplader og sat dem sammen i geometriske former. De har installeret lys i objekterne og udviklet en monteringsmetode. De konstruerer særlige fendere, der følger lysobjekternes grundplan, og som skal beskytte dem mod stød fra vogne og senge i den lange gang, hvor de skal hænge.

Patientflow – farveflow
Malene forbinder sine værker med stedets funktion på flere måder. Hun centrerer sin udsmykning omkring patientflowet, som hun kalder det – patienternes bevægelser, deres vej til behandlingsrummene. Hun har bygget flere modeller, for bl.a. at få overblik over patienternes rute. Ud over lysobjekterne, som hun laver til den 60 m. lange gang, udformer og bemaler hun en reol til behandlingstøjet, hvor hver skabslåge er forskellig, hun maler og organiserer omklædningsrummene, bemaler alle de døre, patienterne skal gennem, og sørger for farveflow og afrundede kanter i mazen – en labyrintisk gang, som forhindrer overskudsstråling i at finde vej ud, og som patienterne bevæger sig gennem, før de træder ind i behandlingsrummet, hvor udsmykningen holder op.

Maleri i rumlig skala – vitaminer for sjælen
”Det hele handler om, hvordan man blander og oplever farver”
, fortæller Malene, hvis kunstneriske udgangspunkt er maleriet. Selvom hun arbejder rumligt, oplever hun det som maleri, fordi det handler om at blande og sammensætte farver og om, hvordan de påvirker mennesker og rum. Lysobjekterne er sat sammen af en til tre perforerede stålplader i forskellige farver. Lysbånd kaster lys på væggen bag, som er malet i helt andre farver. Farverne skinner ud gennem hullerne, som lukker mere eller mindre farve ud, alt efter hvilken vinkel, værket ses fra. Bevæger man sig forbi det, som man vil gøre i den lange gang, opfører lys og farver sig som bølger eller partikler; de synes at være i bevægelse – som udsigten fra et tog eller en bus. På den måde forbinder værkerne sig med den strålebehandling, der skal udføres på stedet, og tilfører samtidig liv og lys til den lavloftede, trange og vinduesløse gang.

Malene har benyttet perforeringen som farveblandingsteknik på en måde, der minder om rasterteknikken, hvor man trykker farvede prikker, som når de ses på afstand blander sig til forskellige farvetoner. Lysobjekterne skaber et flimmer, når farverne på væggen gennem hullerne blander sig med stålets farver. Værket kommer til live, idet beskueren bevæger sig: ”Der er ikke noget hokuspokus i det – det virker bare levende”, siger Malene.

”Udsmykningen vedrører det, der kan erfares kropsligt”, fortæller hun. Hun har skabt et fænomenologisk værk med fokus på menneskers kropslige erfaring af lys, farver og bevægelse. Det er værker, der opleves intuitivt, og som ikke lægger op til, at beskueren tænker over, hvad de handler om, men derimod umiddelbart lader sig fysisk påvirke af dem.  For Malene virker lys og farver som ”vitaminer for sjælen”, og hun håber, at hendes udsmykning vil give styrke og kraft til patienterne.

På trappen på Gammel dok mødte Malene ved et tilfælde Jeanne Rank, udstillingskoordinator på DAC, hvor de netop var i gang med at lave en udstilling om ny hospitalsarkitektur. Det var helt oplagt at udstille et af Malenes lysobjekter. Værket kan opleves på udstillingen Fremtidens hospitaler – helende arkitektur på DAC frem til slutningen af april.

Skrevet af Helene Johanne Christensen