Arkitekten Sabina Bonde Jacobsen skaber sammen med sin partner, musikeren Martin Hall, et stedspecifikt værk til undersiden af Bryggebroen. Værket er en hybrid mellem instrument og kunst og er inspireret af tibetansk buddhisme og af det maritime miljø, det skal optræde i.
Sabina og Martin har skabt en lydinstallation, hvor stål- og messingrør monteres på udvalgte steder under Bryggebroen i Københavns havn. Når disse rør aktiveres i vinden, afgiver de subtile lyde i forskellige klange. Rørene er konstruerede og stemt i forskellige harmonier, som har en dokumenteret beroligende og afstressende effekt på menneskets hjerne. For eksempel Solfeggio 639 Hz, der er kendt fra meditation, som en helende vibration.
Projektet ønsker at undersøge, fremhæve og balancere byens og havnens lyde, ved at tilføje et subtilt nyt lydsceneri til det eksisterende lydbillede, med vindens fløjten og skibenes metalliske klang, når beslag og løsdele rammer mast og skrog.
I værket skal en lyddel og en visuel del spille sammen. Visuelt skabes en skulptur i stål og messing, som, hængende under Bryggebroen, vil reflektere solens lys og bruge vindens kraft som lydfrembringer. Materialerne holdes i deres naturlige farver, for at opnå en sagte æstetik.
Med tømmerflåde og monteringsklatrere
I alt ophænges 21 rør, i tre forskellige formationer, på Bryggebroens underside: I hver af de tre formationer er der 6 stålrør, stemt efter den pentatoniske skala og én enlig svale, et messingrør, som hænger for sig selv.
Messingrøret giver ikke lyd, men er der som en reference til en form for rituel fortælling om sindets foranderlighed og den dynamik, der opstår mellem det visuelle i samspil med det auditive i den hængende skulptur, forklarer Sabina.
Til ophængning monteres strækmetal langs broens underside. Strækmetallet er et harmonikalignende net, lavet af stålwire samlet med talurit stålwireklemmer, hvori rørene ophænges. Til hver af de tre formationer er der skabt et net med et areal på 1,5 x1 meter. Nettene fastgøres til broens rækværk og monteres med tømmerflåde og monteringsklatrere.
Vindens tilfældighedsprincip
Indvendigt i hvert rør sidder et gevind, som Sabina har drejet og som er en del af rørenes tuning:
Rørene stemmes ved at placere gevindet helt korrekt nede i røret. Hvis du fx vil have et D, skal gevindet sidde 22,4 % nede i forhold til længden, præciserer Sabina.
Desuden er der lavet en træring, som skal omkranse hvert rør, og som frembringer lyden, når de sættes i vibrationer af vinden.
Det er en balancegang at opnå den rigtige lyd. På den ene side ønsker Sabina og Martin at opnå en subtil lyd, hvorfor der er lavet flere forsøg med silikone og gummi på indersiden af træcirklerne, som dæmper lyden. Samtidig forsvinder lyden i havnens akustik, så det skal være noget højere end de først troede. Af samme årsag er der mulighed for at tilrette klangen efter montering, ved blandt andet at justere på træringenes indbyrdes forhold og sammensætning. Hver ring er forbundet med den næste og igangsætter derfor en ‘dans’, som kaster ekko eller aftryk på det næste rør. Dette sætter organiske vibrationer igang, styret af vinden, samt af den mobilitet, hver ring får tildelt.
