Billedkunstner Søren Bencke, også kendt som Papfar, arbejder sammen med forfatter Jens Blendstrup om en stedsspecifik udstilling i Københavns Domkirke. Udstillingskonceptet er en art undersøgelse af kirken som institution. Første arrangement løber af stablen i forbindelse med pinsen torsdag den 21. maj 2010 og igen til kulturnatten fredag den 15. oktober 2010.
Andre projekter
På SVK arbejder designer Mette Karina Johansen på projektet Hold Me Tight, som består af to ens vægskabe til opbevaring af kontorartikler. Skabene skal vises på udstillingen Re_Form 2014. Designmæssigt ligger skabene i forlængelse af Mettes tidligere projekter, hvor hun har arbejdet med forskellige materialers… Læs mere
På træværkstedet er designer Miriam Brostrøm ved at udføre prototyper på en stol og en bedeskammel. Prototyperne er en del af en større udsmykningsopgave, hun og væver Berthe Forchhammer laver til Ølsted Kirke.
Stine Deja og Marie Munk har sammen arbejdet på en enorm metalkonstruktion i metalværkstedet. En konstruktion, der indgik som en del af en større installation i Politikens Forhal, april – juni 2022.