I træ- og metalværkstedet har Ana Pavlovic arbejdet på store træmoduler, der skal udgøre rammen for en udstilling på Inter Arts Center i Malmø. Med temaet migration tager udstillingen udgangspunkt i situationen, som kvindelige migranter befinder sig i i nutidens Europa.
En historie om migration
Et stort arkivmateriale fra kvindelige migranter, heriblandt Ana selv, udgør råmaterialet, der skal udstilles i Malmø i november 2017. Fotografier, breve og objekter, som de migrerede kvinder har taget med fra hjemlandet, sættes sammen og bearbejdes med et distanceret blik:
Brevene kommer i dybden med alle de mange følelser, situationer og dilemmaer, som disse kvinder kommer ud for som migranter. Vi kigger på dem med andre øjne. Vi maner nye fortællinger frem ved at sættes genstandene i en anden kontekst.
Siger Ana om det arbejde, hun laver på Statens Værksteder, med assistance fra sin partner Vladimir Tomic.
Udstillingen kommer primært til at involvere film og fotos, som skal fremvises i to træ-pavilloner på 3×3 meter, samt på et mandshøjt billboard. Pavilloner og billboard er bygget i ubehandlet fyrretræ, birk og krydsfinér for at skabe et umiddelbart udtryk. Ana understreger at træstrukturerne ikke er en kulisse, og at det derfor ikke er nødvendigt at tilføje detaljer eller ornamentik på dem. De skal blot fungere som ramme for en oplevelse.
De personlige materialers fortælling
I den ene af de to pavilloner vises et videoværk, hvor Ana læser højt fra breve, som forskellige migrerede kvinder har sendt til sine familier i hjemlandet fra Danmark. Ana beskriver værket som en collage, hvor hun læser højt, imens hun klipper i fotos fra kvindernes første tid i Danmark.
I den anden pavillon læses breve sendt til kvinderne fra deres familier højt. Totaloplevelsen bliver som en dialog mellem de to pavilloner, adskilt af afstanden imellem dem.
De to pavilloner skal svæve over jorden i stålwires monteret i loftet. Rundt om de to pavilloner påmonteres gardiner, som Ana har samlet fra kvindernes hjem. På den ene side mimer gardinerne hjemlighed og privatliv og på den anden side stiller de spørgsmålstegn ved hvad et hjem er. Gardinerne vil samtidig virke lyddæmpende og give beskueren en følelse af intimitet.
De to pavilloner danner således rammen om en sammensætning af historier fra kvinder, der er migreret til Danmark. Nogle for kærlighed andre for tryghed. På det mere personlige plan har Ana søgt et arbejdsudtryk, der er undersøgende, over for hvad personlige materialer kan fortælle os.
