Louise Hindsgavl arbejder på et værk til en udstilling på Trapholt, der forener knækkede stammer og fugle i porcelæn med video af sammenbrud og ødelæggelse
Knækkede stammer og døende fugle kæmper om pladsen i Louise Hindsgavls værk ’Civilisation’, som hun arbejder på i atalier plan 3. De flyvende genstande er lavet af hvidt porcelæn og glaseret med gennemsigtig glasur. Stålwires holder dem fast i loftet, selvom de lige nu får midlertidigt hjælp af farvede stofbånd, til der er blevet lavet huller i porcelænet, og det kan blive hængt rigtigt op. Værket bliver del af en gruppeudstilling på Trapholt med Julie Nord, Mie Mørkeberg og Nina Saunders, hvor Louise deltager med tre værkserier.
Civilisationens nedbrud er tema for værket, der viser et dommedagsagtigt scenarie, hvor døde fugle og flækkede grene regner ned fra himmelen. En videoproduktion, der omhandler død, ulykke og ødelæggelse, bliver en del af værket som en projektion fra loftet og rammer gulvet.
Lige nu er Louise er i gang med at bore huller i en af porcelænsstammerne med en diamantfræser, så den kan hænge uden anden hjælp. Figurerne er lavet af porcelænsler, som er brændt ved 1280 grader og glaseret. Selvom temperaturen i ovnen er så høj, skal der ganske små udsving til, før det giver udslag i porcelænet og gør den hvide farve enten koldere eller varmere.
Døde råger i porcelæn
Louise har støbt figurerne i forme, som hun har produceret ved hjælp af træstammer og en død råge. Hun har genbrugt fuglen og ladet den posere i forskellige positioner, og på den måde taget forskellige afstøbninger af samme fugl, så den ene råge har fået tre porcelænskloner.
En anden værkserie hun også har arbejdet på under et ophold ved SVK er en humoristisk billedserie med referencer til modeverdenen, hvor en fotomodel barberer sit porcelæn hesteben i et bronzebadekar. Louise får en fransk modefotograf til at tage billederne. Den tredje værkserie hedder ’Tilpasninger’ og er en samling af forskellige porcelænsrelieffer i aluminiumsrammer.
Når samtlige værker er færdige, vil forfatter Merethe Pryds Helle fortolke dem litterært. Hendes ord skal supplere udstillingen i en kombination af lydinstallationer og tekst. Louise selv læser op fra en af teksterne til udstillingens åbning.
