Hop til indholdet.

Projekt

Large-Scale Spatial Drawings

2017 / Kunsthåndværk

Med afsavede stumper af rør bygger Martin Bodilsen Kaldahl keramiske forløb, han sammensætter af ekstruderet ler. Små modelskitser giver ham mulighed for at undersøge interessante spændinger i formudtrykket – mens digital modellering åbner for eksperimenter i et grænseløst visuelt univers.

Jun. 2017

Rørforløbene bugter sig i lerværkstedet, hvor Martin Bodilsen Kaldahl endnu venter på sin sidste brænding af figurer. Med ekstruderede rør som byggemateriale har han sammensat otte keramiske skulpturer, der enten folder sig i tætte formationer eller slynger sig i lange, åbne formforløb.

”Ideen her er at genskabe en simpel bevægelse eller tilfældig gestus. Som når du ruller en stump snor op og så taber den. Hvornår er det en knude, og hvornår er den ved at løse sig op og falde fra hinanden?” forklarer Martin.

Det er den skulpturelle spænding i formen, som interesserer ham – hvordan og hvornår opstår den? Afslutningerne er vigtige. Rørenes skarpe afskæringer skal være synlige på en måde, så beskueren kan forestille sig, hvordan skulpturen visuelt kunne fortsætte ud i rummet.

Stumper af rør som byggesten
Forud for hver skulptur bygger Martin en samling kortere rørforløb. Først saver han de ekstruderede rørstykker ud i stumper. Nogle i skarpe vinkler, andre næsten plane. Leret skal have en vis fasthed, så røret ikke deformerer sig under presset. Herefter begynder han at føje dem sammen i korte forløb.

”Når jeg sætter stumperne sammen, bliver lidt blødt ler presset ud og danner en lille kant. Den bruger jeg meget. Hvis jeg pensler den over, forsvinder den måske lidt, men den er der hele tiden som en rytme, der bevæger sig hen over skulpturen,” forklarer han.

Ud af de korte ’byggeelementer’ sammensætter Martin sin figur – først ud fra simpel struktur i midten, som han siden kan bygge ud fra. Det er allerede i denne fase, han skal arbejde med farve og mønster og pensle partielt med begitning, en vandopløst lerblanding, der giver den ru overflade. Den rytmiske farvevekslen mellem terrakotta og metallisk gråsort på den færdigbrændte skulptur danner et tilfældigt opstået mønster i kraft af måden, de enkelte stumper sættes sammen.

For at undgå revner binder han elementerne sammen. Senere sættes skulpturen til tørring i en teltkonstruktion med en affugter, som sikrer en ensartet tørringsproces.

Modelskitser og digital formgivning
Mens Martin forbereder de korte rørforløb, har han ikke et fast billede af den endelige skulptur i tankerne. Han arbejder i stedet ud fra en løs idé om størrelse og tæthed, hvor han med små modelskitser afprøver udtrykket.

”Når jeg begynder at sætte de her stykker sammen, bevæger de sig på deres egen måde. De skal have en skulpturel spænding i sig – påvirke beskuerens balancefornemmelse. Måske vælter skulpturen lidt til den ene side, så jeg må kompensere ved, at der kommer et markant lodret linjeforløb, der visuelt holder den på plads.”

Udover de tilsyneladende skødesløse rørskulpturer forbereder Martin også en række symmetriske objekter, som han forbereder ud fra digitale modeller. Med 3D-animationsprogrammet Cinema 4D tegner han skitser af cirkulære systemer og rumlige grids, der danner rammer for nye rytmiske ornamenteringer eller rumlige lærreder for glasurernes farvespil og stoflige dybde.

”Min idé er, at jeg bagefter skal udføre dem så præcist, som jeg kan. Alligevel vil de nok få små skævheder. De vil stå lidt nervøst og have grove samlinger. Men skitserne giver mig friheden til bare at eksperimentere, få nye rumlige forestillinger oppe i hovedet. Jeg må tænke i et visuelt univers, der afføder nye forestillinger om den rumlige forms muligheder for betydningsdannelse.”

Når den sidste brænding er kølet af, skal Martin arbejde videre med mindre figurer på sit eget værksted, inden skulpturerne til efteråret skal udstilles på Galerie NeC i Paris.