Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Billedkunstner, Søren Behncke alias Papfar, arbejder på en serie af farverige malerier på pap og sammensyede lærreder i stor skala. Værkerne indgår i soloudstillingen La Chambre, der skal vises på V1-Gallery den 13. maj 2016.

Papkasser i forskellige størrelser og faconer er at finde i Atelier plan 5 sammen med store, farverige malerier, som Søren Behncke arbejder på under sit ophold på SVK. Han indsamler forskelligt billedmateriale med en stærk visuel genkendelighed og genfortolker motiverne i sine egne malerier. Med La Chambre ønsker han at undersøge bevægelsen fra figuration til abstraktion ved at genfortolke velkendte malerier og ikoner fra kunsthistorien.

Versioneringer af La Chambre a Arles
Søren Behncke har valgt at arbejde med versionering som greb. Han bruger Vincent van Goghs berømte maleri La Chambre a Arles (1888) som afsæt, idet det let kan dekonstrueres uden at miste sin genkendelighed. Han fører billedet igennem sin egen ’malemaskine’ ved at male det igen og igen i forskellige versioner og farver. Motivet af van Goghs soveværelse antager gradvist en mere og mere abstrakt form. Søren opløser formen på elementære genstande i billedet, så et vindue, et bord eller en stol bevæger sig fra det figurative til en abstraktion og bliver et symbol. Han har valgt van Goghs interiørbillede, fordi det ikke indeholder personer og dermed let kan konstrueres på ny ved at flytte rundt på og omforme billedets basale elementer. Alle malerierne har dog tydelige lighedstræk, idet han lader samme larmende farvekode og maleriske effekter som linjer, prikker og geometriske figurer gå igen i hvert billede. Roy Lichtenstein har ligeledes malet en versionering af van Goghs billede, og Søren forsøger at udfordre sin metode ved at inddrage denne reference i sit eget værk. På et af Sørens malerier står Lichtenstein selv i van Goghs soveværelse og maler sin version af La Chambre a Arles. Søren har sågar malet sine egne Ben-Day prikker som en hilsen til Lichtenstein.

Frankenstein-lærreder og frugtkasser
Malerierne er malet med akryl og farveblyanter på ’Frankenstein-lærreder’, der består af lærredsstumper, som Søren Behncke har syet sammen og spændt ud på trærammen. Syningerne er således tydelige og er med til at opdele billedet. Den tredimensionale effekt går igen i Søren Behnckes malerier på pap. Han folder frugtkasser ud og grunder dem med hvid maling, før han bemaler dem. Papfladernes huller og hakkede kanter bliver en integreret del af værket. Et udtryk, som mimer strukturen i Henri Matisses papirklip og danske gækkebreve. Men også et udtryk, som starter en dialog mellem den fabrikerede, industrille papkasse og det hjemmelavede, mere umiddelbare, barnlige og håndgjorte.

Gennem sine versioneringer af La Chambre a Arles har Søren Behncke udviklet et særligt billedsprog, som han også overfører til nye motiver. For eksempel er hans måde at bruge linjer på som en art ornamentik i versioneringerne nu også til stede i hans nyeste malerier. Udstillingen La Chambre angiver således startskuddet til en større undersøgelse af maleriske effekter, farver, former og linjer, som fodrer og udvikler Sørens maleriske sprog i tiden frem.