Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Keramik på væg

Velkommen til SVFKs projektdatabase – en direkte udveksling af kunsteriske arbejdsprocesser.
Indtast navn, teknik eller materiale i søgefeltet og gå på opdagelse i mere end 2000 projektbeskrivelser.

Fie Norskers projekt består primært af keramikobjekter udført til at hænge på væggen, men også af keramikobjekter, der står på podier i montrer, samt malerier på væggene. Projektets udgangspunkt er at keramikken og malerierne hænger i sæt på væggen, på den måde at et keramikobjekt installeres i forhold til et maleri. Keramikken på væggen, keramikken i montrerne og malerierne indgår i en dialog med hinanden, samtidig med at de giver hinanden et modspil. Keramikken på væggene er flade objekter af et par centimeters tykkelse, mens andre er tredimensionelle og på den måde rækker mere ud i rummet. Figurerne er en blanding af genkendelige former (kæder, fletninger, dråber, ansigter mm.) og abstrakte former. Glasuren er temmelig ensartet i farvevalget med få brud i form af dryp eller splat i andre farver. Desuden påføres glasuren ujævnt, dvs. tykt og jævnt nogle steder, mens leret andre steder kan ses nedenunder. Figurerne i montrerne er ligeledes udformet som en blanding af genkendelige og abstrakte former, og glasuren er her lig den fra vægobjekterne.