Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Den tyske fotograf Anna Domnick har været med på en videnskabelig ekspedition til Grønland, hvor hun har fotograferet indlandsisen med et storformatkamera. Projektet er et samarbejde med Center for is og klima ved Niels Bohr Instituttet. Anna har desuden fotograferet prøver af indlandsisen i instituttets laboratorier i København, og inddrager også deres videnskabelige billeder i sit projekt. En del af ambitionen er at opløse grænserne mellem videnskab og kunst. På fotoværkstedet og i mørkekammeret har Anna scannet, redigeret, testprintet og prøvefremkaldt sine store hvide og blå billeder af isen.

Sammen med forskere fra Niels Bohr Instituttet deltog Anna sidste år i juni i en videnskabelig ekspedition til Grønlands indlandsis 75 grader nord for ækvator. Udstillingen, hun arbejder på, er en omfattende installation, bestående af fotografier hun har taget af indlandsisen i Grønland og af iskerner på Niels Bohr Instituttet kombineret med videnskabeligt genereret billedmateriale fra forskernes arbejde med isen. Inden rejsen var hun nødt til at overveje og undersøge, hvilket udstyr, hun kunne have med – hvilket kamera kan tåle 20-30 minusgrader? Hvad er der plads til i den relativt lille oppakning, når først soveposen, sneskoene, vandreskoene og alt det andet, som er nødvendigt for at klare de barske forhold, er pakket ned?

Udviskning af grænsen mellem videnskab og kunst
Der er flere ligheder mellem den videnskabelige og den kunstneriske praksis, fortæller Anna. Begge dele er undersøgelser af verden; forskellige forsøg på at forstå, ”hvad der er derude”. I sin installation vil Anna utydeliggøre grænsen mellem de videnskabeligt genererede billeder og hendes egne kunstneriske fotografier af isen. Hun synes, det er spændende at arbejde med fotografi i forbindelse med videnskabelige emner som indlandsisen og klimaforandringer. Blandt andet fordi hun ser fællestræk mellem den videnskabelige metode og fotografiet som medie, eftersom de begge arbejder med en form for fakta, eller, som hun siger, ”begge har en slags autenticitet over sig” forstået på den måde, at det med fotografiet er muligt at minimere lagene af fortolkning mellem det afbildede og afbildningen; ”det er noget autentisk, som er blevet belyst gennem kameraet”. Mødet mellem videnskab og fotografi er desuden interessant ud fra et fotografihistorisk perspektiv. I sin tidligste fase, før det blev anderkendt som kunstform, blev fotografiet brugt inden for videnskaben til at indfange og fastholde billeder af fænomener, som det menneskelige øje ikke kan opfatte, for eksempel, hvad det er, der helt præcis sker, når en dråbe rammer en vandoverflade, fortæller Anna. Projektet er således både en undersøgelse af isen, af mødet mellem kunst og videnskab og af fotografiet som medie.

Isens dynamikker og det uendelige hvide landskab
Anna har læst et stort antal videnskabelige artikler og talt med flere forskere, for at finde ud af mere om emnet for hendes projekt og for at finde ud af, hvad det er der fascinerer hende ved isen og det store hvide. Med en næsten helt hvid æstetik vil hun afspejle indlandsisens tilsyneladende uendelige hvide landskab og samtidig muliggøre en nærmere undersøgelse af isens dynamikker. På fotoværkstedet hænger udskrifter af artikler og grafer på en tavle, i Flextight scanneren ligger et 4×5“ negativ fra Annas storformatkamera og på computerskærmen ses et fotografi af indlandsisen i lysende blåt og hvidt. På SVK har hun især gjort brug af scanneren til at digitalisere de analoge storformatbilleder, hun tog i Grønland. Fordi de skal forstørres op i meget stor skala, har hun minutiøst renset billederne digitalt for støv og ridser. Hun har desuden brugt værkstedets 8×10 storformatkamera til at fotografere iskerner med på Niels Bohr Instituttet – fotografier, hun har fremkaldt i SVKs mørkekammer med en teknik, som er særlig varsom mod filmmaterialet. Hun har lavet testprints af nogle af fotografierne, som skal udstilles i mange forskellige størrelser og både i rammer, direkte på væggen, hængende vandret ned fra loftet og i lysbokse side om side med de videnskabeligt generede billeder.

Skrevet af Helene Johanne Christensen