Ud fra en række samtaler med sin kone, Sonja Lillebæk Christensen, har billedkunstner, Christian Schmidt-Rasmussen, arbejdet på en række farverige collager på SVK. De udgør tilsammen en vision for Sydhavnen og vises på den aktuelle udstilling Double Fantasy på Udstillingsstedet Sydhavn Station.
Hver formiddag går Christian og Sonja tur med deres hund på den gamle losseplads på Sydhavnstippen. Blandt lamaer og løse hunde skaber de deres egen, lille boble i verden, et frirum af samtaler, hvor emner som lokalmiljøets forvandling, livet og kunsten vendes.
Samtalerne
Tidligere var Sydhavnstippen et område, som husede løse hunde, hjemløse, østeuropæere og festende unge. I takt med, at den pænere middelklasse er rykket ind i området, er det kommet under forvandling. Middelklassen vil have ordnet området i overensstemmelse med egne ideer, og det levner ikke megen plads til de tidligere beboerne, som forventes at indordne sig de nye vilkår. Et dilemma som dette optager Christian og Sonja på deres gåture. Fra mindre, konkrete emner, bevæger deres samtaler sig til større perspektiver og til kunsten.
Gåturene har fundet sted gennem de sidste 7-8 år, og de mange samtaler har Christian sammenskrevet til en lang tekst, som kan fås i et gratis hæfte på udstillingen. Han skriver efter hukommelsen og rekonstruerer samtalerne med tilføjelsen af en mere eller mindre surrealistisk tone. Han forsøger at ramme sin og Sonjas fælles tone, der kombinerer alvor og humor.
En vision for Sydhavnen
Baseret på egne, ældre fotografier har Christian konstrueret en vision for Sydhavnen. Den består af en række store collageplakater, der berører de to kunstneres samtaleemner. Han forklarer, at hans vision ikke er at forveksle med en kommunal af slagsen, men mere er lig ”en nonne i middelalderen, der gennembores af Guds gyldne spyd.” Visionen er et syn, som Christian kanaliserer – fortolkningen er op til beskueren. Han tænker collagerne som en billedstorm, han opfordrer folk til at se.
Fotografierne er taget analogt, de fleste i 2013. Den digitale teknik undlod han bevidst, for som han forklarer:
”Digitale billeder kan du altid fortryde, og det gør det svært at træffe et endeligt valg. Jeg har bevidst forsøgt at undgå den digitale lethed og bliver mere modig, når jeg ved, at mine valg ikke kan fortrydes.”
Med udklip fra de analoge fotos har Christian bygget små scenarier op i en kombination med andre genstande. Scenarierne har han taget nye fotos af, og på den måde bygget billeder op i flere lag. De endelig scenarier har han igen fotograferet, og disse har til gengæld fået en grundig behandling i Photoshop. Et vigtigt redskab har været storformat-printeren på SVK, som er blevet brugt til de endelige collager.
At udstille på en station
Sonja er medstifter af Udstillingsstedet Sydhavn Station, som nu har kørt i fire år. I den gamle DSB-stationshal er der 15 plakatholdere, som Christians collager skal monteres i.
Sonja fortæller, at plakaterne til at begynde med blev ’tagget’ med graffiti eller stjålet, men nu er der en respekt omkring stedet, og tingene får lov at hænge. Det er kunst i det offentlige rum, og der er stor forskel på, hvordan værkerne opleves. Nogle besøgende drøner igennem udstillingsrummet på deres vej til eller fra arbejde, mens andre nærstuderer værkerne.
