Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På SVK arbejder designer Nikolaj Steenfatt på at videreudvikle sit afgangsprojekt ”Impasto”, som er et selvudviklet, bionedbrydeligt kompositmateriale, der kan anvendes til at skabe bæredygtig design. Målet er på sigt at udvikle materialet og designet i en sådan grad, at det vil kunne inkorporeres i en reel produktion.

IMPASTO består af restmaterialer fra træ-, kaffe- og skindproduktion, som blandes sammen til en dej, hvorved de forskellige materialer danner et varieret farvespil. Derefter kan dejen rulles til plader ved hjælp af en presse.

Under sit ophold på SVK skal Nikolaj udvikle produktionsteknikken og nye design til serien. ”Udfordringen ved at arbejde med naturbaserede kompositter frem for med syntetiske er,  tørreprocessen, hvor materialet skal kunne ånde, men samtidig fastholdes i sin form. Jeg arbejder derfor med at udvikle både presseforme og tørreforme for bedre at kunne styre denne proces ”.

På SVK laver Nikolaj en skål og en lampe til hans IMPASTO Collection, som skal udstilles på Danish Craft Collection i Paris til september.