Billedkunstner, Maja Gade Christensen, arbejder på en soloudstilling bestående af installation, træsnit og fotografi. Alle tre dele udtrykker en bevægelse mellem mørke og lys.
Maja arbejder med at fremmane et forløb i sine værker, en gradvis overgang fra lyst til mørkt eller omvendt. Denne overgang kommer enten til udtryk inden for det samme værk som i hendes trævæg eller opstår gradvist henover flere sammenstillede værker som i hendes fotoserie og træsnit.
”Jeg vil skabe et univers, hvor omdrejningspunktet er bevægelsen mellem mørke og lys således, at det bliver en totaloplevelse, hvor man bevæger sig mellem lyse og mørke rum. Samtidig vil de forskellige værker omhandle en bevægelse mellem mørke og lys. Det vil skabe en vekselvirkning mellem det fysiske rum og den processuelle udvikling, som bliver gengivet via installation, træsnit og fotografi,” fortæller Maja.
Salty Fade
Hun har fotograferet sorte bomuldstråde lagt side om side. Trådene er dyppet i saltvand, og når de tørrer, dækker hvide saltkrystaller det meste af den sorte bomuld. Maja har dokumenteret den kemiske proces fotografisk, så for hvert billede i fotoserien bevæger trådene sig fra sort til mere og mere hvidt.
Træsnit
Samme bevægelse ses i hendes træsnit, hvor hun undersøger et mønsters udviklingsproces. Det første print er helt sort, det næste indeholder én lys firkant, det næste igen to firkanter, og således fordobles antallet af lyse firkanter eksponentielt henover 10 prints. Konkret tilføjer Maja flere firkanter ved at udskære et vist antal nye firkanter mellem hvert tryk. Det sidste print kommer til at rumme 512 lyse firkanter og er altså det lyseste af alle 10 prints. De mange firkanter lapper ind over hinanden i en gitterlignende struktur.
Hun har desuden trykt selve træpladen på flere stykker papir, indtil aftegningerne fra træets årer bliver utydelige, fordi mindre og mindre sværte er tilbage på pladen.
”Man bevæger sig igennem et mønsters opståen og forfald, når proces og udvikling mellem lys og mørke bliver behandlet af de forskellige medier og materialer,” fortæller Maja.
En hullet trævæg
Maja har arbejdet på en væg udført i 21 mm krydsfiner fra fyrretræ. Den består af mindre plader, som hun sammensætter med fer og not, så den samlet set får en størrelse på 3,15 m i højden, 4, 16 m i længden og 21 mm i dybden. Væggen er bygget op som et samlesæt, så den er lettere at transportere. Den består af plader, som bliver monteret på et skelet af lister.
Hun har gennemboret væggen med huller ved brug af et 10 mm bor. I den ene side er afstanden mellem hullerne blot en halv millimeter, og meget lys trænger altså igennem denne del af væggen, der næsten er transparent. Gradvist øges afstanden mellem hvert hul henover pladen, så der er i den anden ende af væggen er ganske få huller. Væggen opstilles i midten af udstillingsrummet, så publikum kan gå rundt om den. Dagslys fra vinduerne i den ene side af rummet gennemlyser hullerne, når man går bag om den.
Fra gulv til huller måler væggen 1 m og den del af væggen, som er gennemhullet måler ligeledes 1 m, mens væggens øverste del måler 1,15 m.
Lys og mørke
Maja ønsker med sin udstilling om lys og mørke at undersøge fænomener som stoflighed og perception. Hun fortæller:
”Lys og manglen på lys, mørke, er interessant ved altid at være til stede og samtidig være immateriel. Lys er en betingelse for, at man kan bruge synssansen, ligesom mørke helt eller delvist tager synet fra os. Det giver lys og mørke en tæt forbindelse med perception, og hvordan man opfatter sine omgivelser. Jeg er optaget af processer, som omhandler opståen og forsvinden. Der er noget smukt ved det, som er lige ved at komme eller næsten er forsvundet. Den bevægelse, som er i en flydende og foranderlig proces”.
