Hop til indholdet.

Projekt

Folds of Matter

2017 / Kunsthåndværk

På tekstilværkstedet undersøger Emilie Carlsen overflader i sine tekstile værker, hvor det digitale print smelter sammen med analoge teknikker som hvidætse og den japanske bindeteknik shibori. Med lagene i Folds of Matter undersøger hun intuitivt, hvordan farverne med de forskellige teknikker lægger sig på stoffet.

Maj. 2017

I en leg med grafiske og tekstile overflader ønsker Emilie Carlsen at udfordre sin beskuer. Ved at blande traditionelle analoge tryk- og bindeteknikker som ætse, udbrænding og shibori med digitale tekstile flader bygger hun komplekse lag i hendes tekstiler. Lag, der i stoffet smelter sammen til et nyt udtryk.

”Jeg synes, det interessante ligger i, at man bliver forvirret over, hvad der egentlig foregår i mine billeder: Hvordan har jeg lavet det? Er det digitalt eller analogt funderet? Hvad er for- og baggrund? Måske kunne man lave lignende mønstre udelukkende på sin computer, men det intuitive, fine og ærlige, der ligger i de små detaljer, der sker undervejs i håndværksdelen, ville jeg have svært ved kun at lave digitalt,” forklarer Emilie.

Med projektet Folds of Matter har hun på tekstilværkstedet arbejdet videre med den eksperimenterende metode med digitale og analoge teknikker, hun udviklede under sine studier. Hun er især interesseret i hvordan den analoge dybdevirkning skaber bevægelse i fladen.

Ætsning i stedet for farvning
Shibori-teknikken bruges traditionelt set til indfarvning af stof, men Emilie har i sit arbejde skabt en omvendt proces, hvor hun med hvidætseteknikken hiver farve ud af printet. Hermed kan hun i stedet arbejde med det negative mønsterbillede fra shibori-foldningernes gitterstrukturer.

Processen med de analoge teknikker lader Emilie ske intuitivt. Hun har både leget med rammetryk, print på papir, tekstil og med foldeteknikker. På de printede flader undersøger hun, hvordan farverne lægger sig og reagerer på forskellige kvaliteter – fra naturmaterialer til forskellige kunststofkvaliteter. Især silkens skinnende overflade understreger udtrykket, hun har arbejdet sig frem til i sit store værk.

”Shibori-ætsningen tilfører mine billeder et særligt ekstra lag, der forvirrer og gør udtrykket diffust. Med en nærmest kødelig overflade minder mine mønsterbilleder mig om de smukke mikroskopiske billeder af vores indre liv og folder,” fortæller hun.

Det endelige værk er blandt andet et ti meter langt tekstilværk, hvor blegede rød-orange farvetoner giver et hudlignende udtryk. I draperingen af stoffets ophæng bliver den hudlige kvalitet yderligere understreget. Emilie har arbejdet sig frem til værkets udtryk gennem forskellige tekniske afprøvninger undervejs.

Under sit ophold har hun udstillet papirværker til udstillingen Digital Materiality på Godsbanen i Århus. Det store tekstile værk er en samling af flere, der stadig er under udvikling og som udstilles i 2017.