Hop til indholdet.

Projekt

Fleksibelt gitter

2010 / Design

Feb. 2010

Kirstine Sundahl og Kalle Jørgensens projekt er en installation, der består af 114 træmoduler sammenkædet således, at de danner et fleksibelt gitter. Modulerne er fremstillet af linnedtræ, og de forskellige dele til hver modul er udskåret og limet sammen i træværkstedet.

Formen på modulerne skal fungere således, at de til sidst danner en skærmvæg, der både kan være transparent og let i sit udtryk, men også mere tæt og afskærmende. Der er boret huller i træmodulerne til en stålwire, der sammenkobler dem med små trækugler, der fungerer som gitterets led, og dermed giver en fleksibilitet, man blandt andet kender fra trælegetøj. Trækuglerne skaber bevægelse for modulerne og forskellige opstillingsmuligheder for gitteret.

Meget af tiden på SVK har Kirstine og Kalle brugt på at finde ud, hvordan de kunne masseproducere de mange træmoduler på en måde, så de blev så ens som muligt. De har arbejdet med at få åreretningerne på træet, som de ville og skabe nogle moduler, der ikke blev for tunge. Ideen er nemlig, at gitteret skal kunne stå selv og her spiller naturligvis træets tyngde, men også modulernes ensartethed en stor rolle.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260