Hop til indholdet.

Projekt

Eksperimenter på dobbyvæven

2017 / Kunsthåndværk

Det er et nervepirrende øjeblik, når man efter flere måneder ved væven endelig kan tage sit stof af maskinen og se det i sin helhed. Det fortæller Stine Skytte, der har været på væveværkstedet i fire måneder for at eksperimentere og lave tekstilprøver, som nu skal blive til sengetæpper. 

Maj. 2017

Når væver og tekstildesigner Stine Skytte klipper sit stof af væven, ser hun endelig de tidlige prøver hun lavede for flere måneder siden. Det er første gang, hun kan træde tilbage og opleve designet i sin helhed.

”Mens jeg væver, står jeg med næsen helt nede i stoffet, men når det kommer af, oplever jeg det for første gang på afstand. På afstand ser det altid helt anderledes ud. Så kan der være et af de mønstre, som jeg slet ikke syntes var noget særligt, mens jeg vævede, som pludselig er meget mere interessant. Eller der kan være ting, jeg helt har glemt, jeg har lavet,” fortæller hun.

Efter fire måneder på væveværkstedet skal Stine nu bruge den næste måned på at klippe prøverne ud og sætte dem sammen på kryds og tværs. Arbejdet skal munde ud i tre sengetæpper, og endnu en sjov proces venter, når hun nu skal finde frem til de endelige farvekombinationer. Tæpperne skal produceres på et væveri i Litauen, som hun har arbejdet sammen med tidligere. Sammen med prøverne sender hun de tegninger, hun har lavet på computeren, så væveriet får de præcise ”opskrifter” på de forskellige mønstre, hun udvælger.

Eksperimenter på en computerstyret Dobbyvæv
Under sit ophold har Stine udnyttet den computerstyrede Dobbyvævs mange muligheder. På væven kan hun designe tekstil med små geometriske mønstre og eksperimentere med forskellige teksturer. Selve bindingstegningen, dvs. forskriften for den måde, trådene bliver bundet på, styres fra en computer gennem programmet Weavepoint. Det betyder, at hun undervejs i væveprocessen kan ændre i mønsteret eller sætte nye farver ind, modsat processen på den traditionelle væv, hvor alle beslutninger skal være taget, inden man går i gang med at væve.

Men som Stine understreger, så betyder en computerstyret væv ikke, at hun bare kan læne sig tilbage og se på, mens maskinen kører. Selve vævningen skal hun selv stå for, ligesom på enhver anden væv. Hvad computeren derimod giver, er frihed til at udvikle og afprøve nye designidéer, mens hun væver.

Vævede skitser
For Stine Skytte udspiller den kreative proces sig på væven, og det er på væven hun skitserer og tager alle designmæssige beslutninger. Når hun sætter væven op, har hun muligvis en overordnet idé, men på den computerstyrede væv er der plads til at lægge planer og ombestemme sig undervejs. På den måde er arbejdet meget intuitivt og ofte styret af de materialer, hun har i hånden, og hendes erfaringer fra tidligere. Ifølge Stine giver det ingen mening for hende først at tegne skitser, for det er på væven det interessante sker.

”For mig er drivkraften, hvordan man med tråde kan lave sig eget materiale. Og hvis man får en ny tråd i hånden, hvad kan man så med den? Hvad kan man få den til, og hvordan skal tråden lægges, så den gør som man vil? Tegnede skitser vil der ikke komme noget ud af, for jeg kan ikke se på tegninger, hvordan trådene reagerer, eller hvordan to farvede tråde står mod hinanden.”