Billedkunstner, Ragna Mouritzen, og designer, Troels Flensted, arbejder på at fremstille specialværktøj og prototyper til en række unikke og eksperimenterende lamper og borde. De kombinerer elementer fra hver deres baggrund med en eksperimenterende tilgang til materialer og fremstillingsprocesser.
Projektet tager udgangspunkt i en serie af Ragnas skulpturelle værker i gips og den særlige fremstillingsteknik, hun har benyttet under sit arbejde. Ved at videreudvikle metoden ønsker de at skabe en række objekter, der både er skulpturelle og funktionelle. Konkret arbejder de på at skabe en særlig maskine, som skal bruges til at fremstille værkerne.
Holdbart materiale
Ragna anvendte i sin tid gips til fremstillingen af sine skulpturer, men til de nye objekter har Troels blandet sig frem til en blanding af mineralpulver, akrylpolymer og pigment, som har styrkeegenskaber, der kan sammenlignes med keramik og dermed er mere anvendelig til brugsgenstande. I stedet for vandkomponenten i gips benyttes en plastisk komponent. Desuden undgår de, at farverne falmer med tiden, som det ellers er tilfældet med gips.
Hjemmelavet inddrejningsmaskine
Ragna og Troels’ maskine består af en drejelig plade med en stålpind og silikoneform monteret i midten. Derudover har de bygget en arm i stål, der kan påhæftes profiler. Disse er udskåret på forskellig vis således, at profilens ene kant former objekterne. Kanten er desuden slebet skarp, så bladet kan skære i materialet. Materialet smøres på silikoneformen, mens pladen drejer rundt. Når materialet rører profilens kant, bliver det udjævnet, så objektet tager form, og farverne træder tydeligere frem. Ragna og Troels afslutter med at slibe overfladen, så den sidst påførte farve ikke dominerer farveskalaen. De påtænker desuden at eksperimentere med forskellige stenbehandlinger for at skabe et vådt udtryk, der fremhæver farverne. Den fremstillede maskine vil efter endt ophold gøre det muligt at producere uanede variationer af former og objekter. Maskinen er netop bygget i stort format, så den monterede arm muliggør frembringelsen af større objekter.
”Det er meget fascinerende, at den streg vi har skåret for at lave vores profiler, kan frembringe et tredimensionelt objekt, som vi ikke fuldstændig kan forudse, hvordan kommer til at se ud,” fortæller de om maskinen.
Mødet mellem proces og materiale
Ragna og Troels’ værker er alle kendetegnet ved at tage udgangspunkt i et materiale eller en teknik, som de ønsker at udfordre. De er interesseret i at fremmane et organisk møde mellem en proces og et materiale og få det bedste frem i dette møde. Til Dizzy Collection benytter de således en metode, der er forankret i materialet, i farverne og i selve fremstillingsprocessen:
”Processen er både mystisk, fordi beskueren ikke nødvendigvis ved, hvordan objektet er fremstillet, men den er samtidig meget til stede i det færdige produkt. Vi kan ikke kontrollere, hvordan farverne lægger sig, og dette overraskelsesmoment tydeliggør processen i objekternes overflade. Hele processen er faktisk det, der udsmykker vores objekter og gør dem skulpturelle.”
