Designer Alvilde Sophie Holm er en del af designgruppen Danish Design Makers, der skal udstille på Stockholm Furniture Fair i februar 2017. På SVK’s metalværksted har hun produceret det modulbaserede reolsystem, som skal udstilles på messen.
Dec. 2016
Det overordnede tema for Danish Design Makers udstilling på møbelmessen i Stockholm er begrebet ’extremely’. Alvilde har derfor måttet forholde sig til dette tema ved udviklingen af sit design, hvilket hun synes har været en udfordring. Hendes oprindelige idé var at arbejde med intarsia og afstøbning, men hendes projekt har udviklet sig undervejs i processen på SVK.
Fra det bløde træ til det hårde metal
Alvilde startede sit ophold på SVK i træværkstedet, men rykkede ret hurtigt ned på metalværkstedet, hvor stålet blev valgt som det primære materiale for hendes design. Alvilde har tidligere arbejdet med stål i, eksempelvis i forbindelse med produktionen af stel til borde. Hun er fascineret af stålets hårdhed, og forklarer:
”Der er så mange lækre træmøbler, men jeg havde lyst til at lave noget andet. Stålet passer til mit formsprog, fordi mine designs skal være skarpe, og endelig ikke for bløde.”
Mellem funktionalitet og æstetik
På metalværkstedet startede Alvilde med at tegne og bukke små former uden skala for øje, og ret hurtigt fandt hun frem til, at ville lave et modulbaseret reolsystem. Hun var især interesseret i overgangen fra det todimensionelle til det tredimensionelle:
”Jeg ville lave et rumligt møbel, som bliver fladt eller nærmest til ingenting, når man skiller det ad.”
Hun lavede herefter skalamodeller i 1:5, og begyndte at tænke i funktionalitet, som er afgørende for udviklingen af hendes designs. Hendes arbejdsproces er præget at en kontinuerlig vekslen mellem fokus på funktionalitet og æstetik. Derfor er hendes proces ikke fuldstændig lineær, hun uddyber:
”Jeg har flere gange troet, at jeg nu havde jeg fundet det endelige design, og blot skulle producere de sidste elementer. Da jeg så gik i gang med at lave dem, var der noget, som ikke sad helt lige i skabet.”
F.eks. har Alvilde flere gange lavet beslagene, der holder modulernes bøjler sammen, om flere gange. Fordi hendes design er enkelt i sit udtryk, bliver selv små detaljer vigtige at få helt rigtige. Hun forklarer, at hun desuden er blevet inspireret af arkitekturen på SVK:
”Jeg kan se, at meget af det jeg har lavet, er inspireret af huset jeg sidder i. F.eks. minder beslagene, der holder to moduler sammen, om de beslag, der holder de store rør på væggene fast. Jeg kan godt lide de gode, funktionelle standardløsninger, som jeg så forhåbentlig forfiner.”
Nye håndværksmæssige kompetencer med på vejen
Da maskinerne på metalværkstedet er forholdsvist nye for Alvilde, har hun indledningsvist fået en smule sparring fra Frank, leder af metalværkstedet. Hun har brugt ham til at finde ud af, om hendes ideer var realistiske håndværksmæssigt, og til at optimere produktionen af møbelelementerne. Det har været vigtigt for Alvilde at udføre den håndværksmæssige del af prototypen selv, og hun er derfor blevet hjemmevant i arbejdet med rørbukker, søjlebord, pladeklipper, håndmaskiner og tig-svejsning, og har endda fået udviklet sine måde at udføre håndværk på, hun forklarer bl.a.:
”Jeg er ikke den mest præcise i min arbejde, men det har jeg været nødt til at blive her, fordi produktionen kræver præcision ned på den enkelte millimeter.”
Da displaymøblet består af moduler, der bygges op af de samme elementer, har Alvilde produceret mange dele af hvert element i displaymøblet. Dermed har hun gentaget de maskinelle fremstillinger mange gange, og er blevet tryg ved maskinerne.
Extremely hvad?
Indledningsvist var reolsystemet tiltænkt en privat hverdagssamler, som kunne vise sine dyrebare genstande frem via møblet. Efterhånden som designet har udviklet sig, er det mere blevet til et displaymøbel, der eksempelvis kan anvendes som butiksinteriør. Møblet kan variere fra blot at bestå af to moduler til at indeholde et uendeligt antal moduler. Det er frigjort af væggen og fylder derfor forholdsvist meget i et rum:
”De enkelte elementer kan intet i sig selv, men sammen kan møblet bygges op som et rum i rummet”, forklarer Alvilde.
Inspireret af museumsverdenen og udstillingsdesign kan Alvildes møbel, ligesom museernes montre, præsentere unikke genstande. Og det er her, det ekstreme kommer i spil som koncept for Alvilde: det ekstremt værdifulde er ikke displaymøblet i sig selv, men de genstande, som det viser frem. Alvilde overvejer derfor at give møblet navnet ’Extremely Precious’ til udstillingen.
