Hop til indholdet.

Projekt

Digitale foldninger i gips

2017 / Billedkunst

Med 3D-modellering har Morten Modin udformet en gipsfrise, hvor origamifigurer folder sig ind og ud af hinanden. Printene går igennem omhyggelige digitale forberedelser, før han kan grave sine printfliser op af printerkammerets gipsstøv og samle dem i en frise til Silkeborgudstillingen 2017.

Feb. 2017

Gipsstøvet hænger tungt i printrummet på SVK, hvor Morten Modin printer sin gipsfrise af sammenklyngede trekantsformer. Med 3D-printeren har han frembragt 32 fliser, der sammen udgør en landskabsfrise.

”Grundformen kan du se her. Men den ligger også andre steder, som du ikke kan se, fordi den er viklet ind i sig selv. Formene er ligesom kollapset. Jeg har arbejdet med en abstrakt foldning af et stykke papir, jeg lavede i et 3D-program. Så det bliver nærmest en form for origami,” fortæller han.

Gipsfrisen skal være et stop på kunstruten i Silkeborgudstillingen 2017, der tager afsæt i CoBrA-bevægelsens eksperimenterende tilgange til materialer. Til sit værk har Morten taget udgangspunkt i byens moderne grundlægger, papirfabrikant Michael Drewsen, for en undersøgelse af papirkonstruktioner omsat til digitale abstraktioner – der igen bliver omsat til gipsprint.

Bearbejdning af 3D-modelleringen før print
Grundformen i frisen har Morten modelleret i 3D-programmet Blender. På baggrund af et bølgende tæppe har han opbygget et landskab af over halvanden million multipliceringer af papirfoldningen.

”I det digitale univers består alle rumlige ting af trekanter. Så på hver trekant i tæppefladen har jeg placeret den her origamiform ortogonalt, så det bølger på forskellige måder,” fortæller han om opbygningen.

I et gipsprint må hver form nødvendigvis vokse nedefra og op, så figuren bliver understøttet af sin egen konstruktion i printprocessen. Derfor har Morten måtte bearbejde sin digitale modellering ved at trække flere af de yderst pegende spidser fra og til i det enkelte print, når en form fx strækker sig udover flisens kant.

”Jeg har arbejdet med at finde det punkt, hvor det digitale møder det fysiske univers. Der findes nogle parametre, der skal være overholdt, før det kan printes ud, så jeg har lavet optimeringsproces med en masse logaritmer, indtil jeg har nået det punkt, hvor den digitale model kan blive printet ud.”

Digital præcision tager tid
Morten interesser sig for, hvad den teknologiske udvikling gør ved gipsens udtryk. Hvert fliseprint er en syv timers proces, hvor 3D-printeren opbygger en fast form i en pulverblanding af gips og plastik. Maskinen flytter først et 0,1 mm lag pulver hen på printpladen, hvor printerhovedet kører over og får plastikken til at hærde med binder. Herefter rykker pladen 0,1 mm ned og processen gentages med et nyt lag støv. Når printpladekammeret til sidst er fyldt af gipsblanding, kan Morten løfte sin færdige flise op.

”Det er nærmest et arkæologisk job, hvor man står og børster af stille og roligt. Printet får en super lækker taktilitet. Det er et fedt clash mellem en digital præcision og et ujævnt, støvet udtryk,” fortæller han.

Til sidst bliver flisen fugtet og tørret i en ovn, så også gipskomponentet hærder konstruktionen, før flisen får sin endelige plads i frisen.