Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På SVK arbejder Anne Haaning på soloudstillingen ”Delete”, som skal vises på Charlottenborgs Forårsudstilling 2014.

Værket er en lyd- og videoinstallation, hvor to sammenhængende videoer projiceres op på to fritstående skærme. Mellem de to skærme placeres to retro skrivebordsstole, som beskueren kan side på, og ved at dreje rundt opleve de to videoer samtidigt.

Med værket vil Anne have beskueren til at reflektere over forholdet mellem digital og menneskelig hukommelse.

GLEMMER VI NÅR VI GEMMER DIGITALT?

I Store Fotoværksted arbejder Anne med at konstruere værkets lyd- og billedside, og med at få dem til at spille sammen rumligt, narrativt og æstetisk.

Billedsiden består af forskellige, fotografisk repræsenterede og digitalt redigerede objekter samt forskellige tekstelementer. Via 3D-animation skaber Anne blandt andet en sidende kvindekrop, objektiviseret som beskueren på stolen i udstillingsrummet.  Ideen er, at hun skal beklædes med digitale udklip fra damemagasinsforsider. ”Damebladsforsider er interessante, fordi de er meget tidstypiske, men samtidig meget fjernt fra virkeligheden.”

Tekstdelen består af ord fra det over 1000 år gamle sprog Norrønt. Anne får ordene til at poppe op på skærmen, mens en digital stemme læser dem op. ”Sproget er interessant fordi det fortæller noget om, hvordan forståelsen af det ’at gemme’ ændrer sig i takt med den digitale tidsalder.”

Gemme forstås i sproghistorisk optik som et begreb, der læner sig op af det ’at huske’, hvilket igen er et begreb, der knytter sig til den menneskelige bevidsthed.  Spørgsmålet er, hvad der sker, når alt gemmes digitalt? Forestil dig, at en antropolog om 1000 år vil tegne et portræt af vores tid på baggrund af materiale fundet i digitale arkiver. Hvor troværdigt vil hans portræt blive?”

For at rejse dette spørgsmål til beskueren, arbejder Anne på at etablere et fladt hierarki i de forskellige materialer, så overgangen mellem de to typer erindring bliver uklar. ”Jeg vil gerne skabe en situation, hvor man som publikum, bliver konfronteret med en type hukommelse, der befinder sig et sted imellem den menneskelige og digitale. Værket i sig selv er også både fysisk og digitalt og beskueren bliver en integreret del af værket. Et sted mellem noget fysisk og digitalt.”

Anne Hanning modtog i 2013 Forårsudstillingens nationale solopris.