Hop til indholdet.

Projekt

Bigfoot

2017 / Design

En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.

Nov. 2017

Det massive spisebord er en prototype til møbelkollektionen Bigfoot, som Maria i løbet af sit ophold på SVK lægger sidste hånd på.

Kollektionens spæde idé opstod under et tidligere ophold på SVK, hvor Maria eksperimenterede på trædrejebænken og blev inspireret af den gamle produktionsmetode.

Resultatet er blevet Bigfootserien, der, udover spisebordet i egetræ, inkluderer små sideborde, i asketræ. Fælles for hele serien er en blød kurve på bordpladens overside og en lille ”blærerøvsdetalje” på undersiden, i form af fire fordybninger, hvor benene skal sidde. Sidst (men på ingen måde mindst) bindes serien sammen af de store ben, der giver anledning til kollektionens navn.

De drejede ben er enkelte i deres udformning, men i deres skala er de bombastiske og insisterende, nærmest som fint bearbejdede træstammer. Formmæssigt hylder de et maksimalt formsprog, hvor designet nærmest fremstår monolitisk i sin helhed, uddyber Maria.

 Benene er fremstillet på metalværkstedets drejebænk, der kører automatisk og sikrer en helt præcis fræsning.

En maskine med attitude(problemer)
Bordpladen er udarbejdet på træværkstedets CNC-maskine, under kyndig vejledning af værkstedsleder Ulrik Bebe. Hans vejledning i dette projekt har været essentiel, da Maria arbejder med et emne, der er større end maskines normale ydeevne på 150 cm. Det har derfor krævet stor præcision, da ét emne skal fræses over flere processer: Én programmering til hver ende af bordets under- og overside.

Programmeringen af CNC fræseren er altid en udfordring i opstartsfasen. Men i samarbejde med Ulrik fik Maria bekræftet de rette programmeringer og arbejdsprocesser gennem en række testfræsninger i MDF, hvor maskinens arbejde analyseres og tilrettes.

Maskinen har lidt attitudeproblemer, som Maria kalder det, der nogle gange kræver, at man manipulerer med materialet og med arbejdsprocessen, for at undgå grimme overgange mellem de forskellige fræsninger. Men træet er heldigvis et modellerbart materiale, og maskinens små arbejdsspor kan efterfølgende slettes ved efterbearbejdning, slibning og oliering.

Præcision og håndværk
Fascinationen med dette projekt består for Maria i høj grad af at oversætte den gamle teknik, trædrejning, i en moderne kontekst og nutidigt design, imens hun bevarer fortællingen om et traditionsrigt og bevaringsværdigt håndværk.

Jeg vil på mange måder hellere lave håndarbejdet, men det er rart at blive klogere på, hvad maskinen kan. At bygge første prototype er for mig en måde at lære mine egne designs at kende på. Det er en del af min vidensbank og en vigtig del af min egen udvikling, hvis jeg vil fortsætte med at blive klogere på hvad materialerne kan og hvad jeg kan med dem.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260