Kirstine Autzen arbejder på at udvikle sit projekt med glas, træ og fotografi. Det har resulteret i en række værker, der afspejler hendes interesse for øjet som en port mellem de indre og de ydre rum.
Maj 2015
Kirstine har arbejdet simultant på flere forskellige værker, der skal indgå i en kommende udstilling på det kunstnerdrevne udstillingssted Breadfield Gallery i Malmö til september 2015.
Udstillingsprojektet består af et videoværk, tre skulpturer med fotografier og skulpturer af glas og lyd. Sideløbende med værkproduktionen er nye idéer opstået, materialer og konstruktioner bliver testet og flere nye produktioner igangsat.
Det første af de tre værker, Kirstine planlægger at udstille i Malmö, består af tre konstruktioner i træ, der hver bærer et dias på 8 x 10 tommer. Billederne er selvportrætter optaget på 8×10” dias, som giver et gennemsigtigt billede i meget høj opløsning. Kirstines interesse for at fremstille den umulige kontakt og ønsket om at se ind i et andet menneskes indre rum, ligger til grund for skulpturerne. Hvert dias holdes mellem to tynde glasplader, øverst på en tynd trækonstruktion, udført i amerikansk valnød. Med sine porøse åbninger og changerende farver er træet lige så levende som billederne. Hendes tanke er, at man skal kunne gå rundt om skulpturen og både se på og igennem billedet samtidigt.
”Vi indeholder alle mentale rum som ikke er direkte tilgængelige – men som vi drømmer om at gå ind i, og måske nogle gange lykkes med i glimt. Jeg er interesseret i blandt andet de sproglige metaforer, vi bruger om det her: at ’se lige igennem en person’ eller at have ’selvindsigt’. Synet er en metafor for at vide noget om sig selv eller andre.”
Lydværket er bygget op på tilsvarende vis og består ligeledes af en træramme udført i amerikansk valnød, dog i en større skala. Kirstine har konstrueret to ens trærammer, der hver bærer en glasplade i hovedhøjde. Placeret overfor hinanden, vil man kunne stå mellem de to trækonstruktioner og opleve lydværket midt i skulpturen. Kirstine vil placere et højtalerelement direkte på glaspladen og derved skabe en rungende sprød, næsten ødelagt lyd. Hun er stadig i færd med at eksperimentere med forskellige typer lyd, for at afprøve, hvilke dele af lydbilledet der går gennem glasset, og hvilke der får glasset til at vibrere.
Udover de tre værker, som på forhånd var tiltænkt den kommende udstilling, har Kirstine brugt tiden på SVK til at eksperimentere med nyopståede ideer. Det har blandt andet resulteret i en trappekonstruktion, som hun omtaler ’den umulige trappe’. Ideen kom, da hun fik foræret nogle fejlproducerede museumsglasplader, der er uanvendelige til indramning, da glasset både er transparent og spejlende. Kirstine har tegnet og bygget en trappe i træ, hvor pladerne lægges som trappetrin. Glassets sprødhed skaber nogle virtuelle strukturer og reflekterer et rum, man ikke kan gå ind i.
Hun byggede i første omgang trappen i fyrretræ som en 1:1 mock-up for at teste ideen. herefter modificerede hun den i en endelig version, udført i valnøddetræ.
Mock-up’en anvendte hun efterfølgende til at teste en ny idé om en videoprojektion.
Testen kan ses i videoen herunder.
