Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Kunstnerduoen Heidi Hove og Jens Axel Beck arbejder dels i lerværkstedet, IT-værkstedet og i Huggegården på deres projekt Be Remembered – Monument Randers, som er blevet til på baggrund af en invitation fra Randers Kunstforening til at deltage i Randers Ugen 2014.
På SVK forberedes en installationen med karakter af et showroom, hvor ideen om et fremtidig monumentet præsenteres. I installationen indgår to byster i ler, grafisk materiale, animation og en større figur i pap.

”Vi vil præsentere en fremtidsvision for Randers. Nemlig et egenartet monument, som vil ære og hædre den enkelte borger. Monumentet vil tage form som en skulptur af én enkel borger, som gennem en tombola lodtrækning vil få sit helt eget mindesmærke opstillet i byrummet.”

”Vores udstilling vil bestå af en præsentation af vores idé, således at byens
borgere kan se, hvordan et sådan monument kan blive en realitet. Vi vil på udstillingen
benytte os af de formidlingsmetoder som et arkitektfirma eller en byplanlægger ville
anvende i et sådant henseende – deriblandt et arbejdende værksted, som bysterne vil blive en del af. Alle udstillingens elementer vil heraf synliggøre og visualisere idéen såsom tombola og telt, rekvisitter plancher samt præsentationsvideo i form af en animation.”