Gennem en kaotisk arbejdsproces i metalværkstedet har kunstnerduoen Mathias & Mathias taget livtag med kunstinstitutionen. Mekaniserede figurer med kropsdele af malet gips skal udstille kulturbrugerens repetitive bevægelsesmønstre, når deres udstilling Artie indtager Tranen til februar.
Den konceptuelle idé styrer retningen for kunstnerduoen Mathias & Mathias’ arbejde til udstillingen Artie på Tranen. Derfor har en intuitiv tilgang i værkstedet fået lov at forme deres arbejdsproces, og de har givet sig tid til at gå på opdagelse i kaosfaser og humoristiske indfald.
Netop det undersøgende står i centrum for det stiliserede scenografiske rum, duoen arbejder med i deres installation. En række mekaniserede figurer opfører en koreografi, der med et fragmenteret udtryk efterligner og udstiller forbrugsmønstre på kunst- og kulturinstitutioner, og herigennem viser en særlig verden og dens absurditet frem for beskueren.
”Det er nemmere at skabe en fiktion, hvis man bygger et univers op omkring historien. Og det univers er mere overbevisende, hvis tingene ikke er helt, som du kender dem. Vi vil gerne have, at folk skal komme ind og gøre sig nogle opdagelser,” forklarer duoen.
Oldschool mekanik med blottede motorer
De seks menneskehøje figurer i installationen er sat sammen af metalstativer med kropsdele støbt af gips. Kropsdelene er først udformet i ler, der derefter er lavet gipsforme over. Næste trin er støbningen, hvor de endelige figurer får en omgang shellak, maling og til sidst påføres en klar, skinnende lak, forklarer Mathias & Mathias.
”Ansigterne bliver meget simple uden dybdekonturer i, og kroppene bliver også ganske simple, der igen underbygger humoren og det fortegnede i det hele.”
Ved hjælp af mekaniske installationer skal figurerne udføre små repetitive bevægelser i deres kulturkonsum. Kunstnerduoen synes om at arbejde med den hjemmegjorte æstetik, hvor de selv finder frem til de tekniske løsninger.
”Vi var i gang med noget el, hvor man skulle vende strømmen og programmere, og det gik ikke rigtigt. Så vi er gået fra el til mere oldschool mekanik. Her kommer motoren til at blive synlig. Vi gør ikke så meget for at gemme konstruktionerne, for vi synes, det har noget charme over sig at kunne se det mekaniske skelet.”
Kunsten på flugt fra sin institution
Foruden de mekaniske installationer er Mathias & Mathias ved at håndmale et 100 m2 messetæppe, hvis bløde, syntetiske overflade påføres et mønster af sildebensparket. Tæppet skal indtage rummet indenfor og samtidig give en overgang for, at universet bevæger sig udenfor. Mathias & Mathias arbejder nemlig med en fortælling om kunsten, der bogstavelig talt stikker af fra sin institution. Kulturbrugeren har skubbet den af scenen, og kunsten ser ingen anden udvej end at flygte.
”Fra det oplevelsesøkonomiske cirkus indenfor vil der være en udvidelse af udstillingen med nogle farverige blobdyr, der stikker af fra kunstinstitutionen og ud i virkeligheden,” fortæller de. ”Når vi taler om, at grænserne mellem kunst, institution og beskuer er udflydende, så vil vi også gerne have, at man kommer ind på udstillingen og går rundt. Det bliver lidt som absurd teater.”
Fra Akademiets vante rammer til Statens Værksteder
Udgangspunktet i den konceptuelle ide har ikke stået alene som kaoskatalysator, for opholdet på smedeværkstedet har også været præget af, at det ikke er lang tid siden, Mathias & Mathias forlod akademiets frie adgang til vante værksteder.
”Der har været en opstartsperiode med en lidt længere indfasning her. Den første måned gik med at falde på plads, hvor vi skulle lære stedet at kende og finde ud af at bestille materialer. Så der er ligesom en slutspurt nu. Nogle gange løber vi rundt som hovedløse høns, men så gør vi nogle opdagelser undervejs.”
