Andre projekter
På Øregaard Museum skal billedkunstner Claus Egemose udstille sammen med en håndfuld andre kunstnere sommeren over. Han skal udfylde ét stort rum og vælger at arbejde med silkestof i lange lette baner, som, monteret på et metalstativ, får karakter af at svæve i rummet.
Marie-Louise Andersson har under sit ophold på Statens Værksteder haft adgang til atelier samt træ- og metalværksted, hvor hun i samarbejde med bådebygger, Jason Daucke von Barner, har bygget en klangkrop til en æolsharpe.
I Væveværkstedet skaber væver Puk Lippmann sammen med sine to assistenter et bryllupstæppe, der er doneret af Ny Carlsberg Fonden til Trinitatis Kirken. Tæppet er i formatet 2,75 x 3,15 m. og væves på hør af papir, silke og guld i forskellige tykkelser og strukturer.… Læs mere