Hop til indholdet.

Projekt

Alphabet of the Anthropocene: Powerless PowerPoint

2014 / Billedkunst

Apr. 2014

Bonnie og Brett skal deltage i ACTS 2014. I Tekstilværkstedet og Træværkstedet arbejder Bonnie og Brett på rekvisitterne til deres performance The Alphabet of the Anthropocene: Powerless PowerPoint, der er en slags mobilt flipboard: et PowerPoint på cykel. På SVK producerer Bonnie og Brett dels de ‘slides’, der skal indgå i PowerPoint’en, dels den konstruktion, der skal gøre det muligt at montere den på en ladcykel.

Hvert ’slide’ består af et stykke hampetekstil. Bonnie og Brett har håndmalet og silketrykt tegninger og tekst i vores Tekstilværksted. Hvert ’slide’ hænges op i en trækonstruktion, der igen sættes fast på en ladcykel. Under deres performance vil Bonnie og Brett kunne flippe igennem dem, som tegninger på et flipboard, eller slides i en PowerPoint præsentation.

Som en metode til at kickstarte debatter i offentlige rum, vil Bonnie og Brett begive sig op ad hovedstrøget Algade og gågaden Skomagergade i Roskilde med deres mobile ’Powerless PowerPoint’. Projektet handler om en højere livskvalitet gennem en lavere levestandard – og om at skabe bevidsthed omkring miljøforandringer og udfordre vores terminologi.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260