Den norske designer, Peter Johansen har fremstillet en stabelstol til Danish Designmakers udstilling, ”En hyldest til hverdagen”. En stol, der er fremstillet ud fra et mantra om nærvær og genkendelighed i materiale og design.
Den lyse træstol består af et stel i massiv ask og fremstår enkelt og stramt i sit udtryk. De lige linjer komplimenteres af et ryglæn formgivet i plastik og et sæde i finér. Med stel og sæde i træ samt ryglæn i formstøbt plast, forenes to forskellige produktionsformer i én og samme stol.
Peter arbejder i spændingsfeltet mellem den friske skitse, den gode historie og industriel tankegang. I denne prototype har han især haft fokus på nærvær og genkendelighed i udviklingen af en stol, der skal kunne fungere både i hjemmet, samt i større rummelige sammenhænge.
Ved at arbejde med genkendeligheden i mine projekter, gør jeg dem nærværende og ikke fremmede. Det kræver stor forståelse for materiale, rum og historie, fortæller Peter.
Elegante detaljer i ydmygt design
Bagbenene, der fortsætter op til ryglænet, er fræset på CNC-maskinen. I dem er der fræset fordybninger, som holder ryglænet på plads. Ryglænet monteres på stolen uden brug af værktøj, men ’klikkes’ på, som en slags LEGO-klods, og ”spænder” stolen sammen. Monteringen bidrager med en fin detalje i mødet mellem de to forskellige materialer.
Peter har endnu ikke sat sig fast på de endelige farver til stolens ryglæn, men den skal stå som en kontrast til træets naturlige lyse farve, som en frisk gul eller grå.
Den er ydmyg på sin egen måde. Det er en stol til brug, så den skal ikke være for snedkerforfinet eller for forarbejdet. Den må gerne fremstå mere lige på, uddyber Peter.
Værsgo og sid
Den kraftige konstruktion gør det muligt, at bruge en tynd plade til sæde, uden yderligere støtte. Det gør stolen let og enkel at producere.
Sædet er først finéret af 2×2 mm. aeroplane birkefinér og et enkeltlag topfinér af asketræ. Herefter er det spændt direkte ned med tvinger på stellet. Grundet sædets fordybning er den bageste kant en lille smule buet. Den præcise vinkel på buen har først været mulig at se, da det blev monteret på stellet, hvorefter sædet er blevet afmonteret igen og slebet til på tallerkensliberen
Peters oprindelige plan var at støbe sædet i plastik også, men da fineren ikke er dobbeltkrum, var den, imod forventning, nem at forme. Muligvis bliver sædet på den ene af de to prototyper malet inden udstillingen, for at se og fremvise så mange forskellige udtryk som muligt.
