Hop til indholdet.

Projekt

About Surfing

2017 / Billedkunst

I atelieret på plan 5 har multikunstneren Al Masson forberedt den retrospektive solo-udstilling Surfing til Museumsbygningen. Den farverige udstilling kommer til at indeholde maleri, tegning, fotografi, installation, skulptur, video og performance.

Jan. 2017

Gallerist Banja Rathnov har inviteret Al Masson til at udstille i hele Museumsbygningen i en to-måneders periode. Hans udstilling bliver en slags retrospektiv udstilling, hvor Al reflekterer over temaerne i sit liv:

”Jeg reflekterer over mit eget liv; hvordan jeg har udviklet mig, og er blevet kunstner – over mit kunstnerliv.”

Det er i denne forstand at man skal forstå udstillingen som retrospektiv, for den vil hovedsagligt komme til at præsentere nye værker fra 2014 og frem til i dag. Særligt inden for maleriet har Al haft et ønske om at skabe nye værker i stor skala.

Auto-biografiske værker
Det er særligt emner som fantasien, humoren og seksualiteten der går igen som temaer i Als kunst, når han ser tilbage på sit kunstnerliv. Det er vigtigt for ham, at folk ikke blot oplever hans værker, som former og farver, men også får en fornemmelse af personen i og bag værkerne.
Ungdommen i Frankrig var ikke helt nem, hverken i skolen eller hjemme, hvor Al ikke kom så godt ud af det med sin far, der havde svært ved at acceptere, at Al var anderledes. Som 18-årig begyndte Al at tage danse- og teatertimer, og efter nogle års erfaring endte han med at tage med et dansekompagni rundt i verden og optræde. Al blev dog gode venner med sin far igen, og rejste tilbage til Provence i Frankrig, hvor han inviterede sin far på besøg i sit nye hus. Disse begivenhederne afspejles i et af værkerne på udstillingen, forklarer Al:

”Min far førte en meget simpel form for dagbog, hvor han f.eks. noterede hvad han havde købt, hvordan vejret var, og særlige begivenheder som fandt sted. Da jeg, nogle år efter hans død, skulle rydde op i dagbøgerne, huskede jeg datoen på den ene gang han nogensinde besøgte mig. På denne dato havde han noteret ’visite au P.D.’, hvilket betyder ’besøg hos homoseksuel mand’. Han havde også noteret da jeg rejste hjemmefra.”

Franske, amerikanske og danske synonymer for homoseksualitet går igen i forskellige afskygninger i Als værker, og han håber, at folk vil kunne forstå den dobbelte betydning ordene ofte har. Et værk består af en tusch-tegning af en jakke, med ordene ’jaquette flottante’ skrevet under neden. Udtrykket betyder på fransk ’flydende jakke’, men er samtidig et ældre, mindre pænt udtryk for homoseksuelle mænd.

At surfe på kunsten
Al betegner sin kunstneriske praksis som ’surfing’. Han surfer på sine mange oplevelser og mellem de kunstneriske medier, materialer og farver han bruger. Rent kunstnerisk giver det ham en udfordrende proces, fordi alle værker er forskellige. Der vil f.eks. ikke være en serie af sammenhængende malerier på udstillingen. Al kommenterer:

”Jeg bruger mange medier og materialer med vilje, for jeg kan godt blive lidt irriteret på kunstverdenen, på kunstakademiet eksempelvis, hvor de er så fokuserede på produktet. Der er så mange ting man kan udforske, så hvor være så fokuseret på det endelige produkt helt fra starten?”

Al husker fra sin skoletid, at han gerne ville lære ting, f.eks. teknikker, men han ville ikke tage imod ordrer:

”Man skal ikke fortælle mig hvad eller hvordan jeg skal gøre, for jeg gør som jeg har lyst. Jeg er ikke bange for noget (undtagen krig), og med kunst er alt muligt. Så jeg udfordrer mig selv, og derfor er min proces vigtigere end produkterne der kommer ud af den.”

Genbrugsmaterialer og illusioner
Et af rummene i udstillingen indretter Al som atelier, med nogle af sine store malerier fra 1990’erne. Han vil gennem udstillingsperioden komme til at sidde og arbejde der. Malerierne har været udgangspunktet for mange af de nye malerier han har lavet på SVK, og han ønsker at rummet skaber refleksion omkring maleriet.
Der er nærmest ikke et medie eller materiale som Al ikke har med på Surfing. Nogle billeder mimer malerier, men er faktisk tekstile værker mens andre billeder er malerier, der gengiver mønstre fra tekstiler. Der er hele tiden disse links og illusioner mellem materialer og medier. En række æstetisk stramme og smukke fotografier mimer design- eller modebranchens æstetik, men viser i virkeligheden opstillinger af, hvad Al kalder sine ’trash-ting’; genbrugte materialer som f.eks. plastik-kuglerne fra deo-sticks, purløgs-emballage og lignende. Fotografierne er en humoristisk kommentar til dekoration. Generelt anvender Al mange genbrugsmaterialer, og når hans udstilling er slut, piller han sine kunstobjekter fra hinanden, med henblik på at genbruge dem til nye værker.

Kulør og dramatik
Atelieret på plan 5 er fyldt op med værker til udstillingen og et stilistisk fællestræk er de mange klare farver Al har brugt, og hans beskriver det kulørte som en del af sin personlighed. Også i de videoværker som skal med på udstillingen fornemmer man det kulørte og dramatiske. Als baggrund inden for teater og dans ses tydeligt i hans videoer, hvor installationer er blevet til scener for dramatiske fortællinger. I forbindelse med udstillingen performer Al sammen med den kongelige balletdanser Astrid Grarup Elbo.  Al fortæller om hvordan han fik idéen:

”Jeg havde en drøm en nat, hvor jeg så en smuk kvinde i tutu. Astrid er så smuk, så jeg skrev til hende for at høre, om hun ville lave performance med mig – og hun sagde ja. Jeg ved endnu ikke hvad vi skal lave. Måske publikum blot får glæden ved at se en smuk balletdanser i tutu.”