Hop til indholdet.

Projekt

Ålegræs

2015 / Kunsthåndværk

Hos SVK foretager Pi Fabrin en materialeundersøgelse af ålegræs. Formålet er at finde frem til konkrete forslag til nyanvendelse af ålegræs som tagmateriale.

Sep. 2015

På Læsø har man gennem århundreder anvendt et særligt materiale til tagdækning, nemlig ålegræs. Materialet besidder nogle helt særlige fysiske og formmæssige egenskaber, som har fanget Pi’s interesse:

”Ålegræs er et interessant byggemateriale – det er CO2 neutralt, har en usædvanlig lang levetid, er brandhæmmende og isolerer rigtig godt. Derfor kan materialet i en tid med fokus på klima og miljøhensyn anskues som et ’moderne’ materiale”.

Pi ønsker at sætte fokus på ålegræssets æstetiske muligheder og undersøge dets udviklingspotentiale som bæredygtigt bygningsmateriale. Målet er at udbrede kendskabet til ålegræs som et moderne og aktuelt materiale.

”Foruden de miljømæssige fordele som ligger gemt i det ressource-besparende og lettilgængelige ålegræs, rummer materialet en række iboende kvaliteter som tækkemateriale, og en af de væsentligste fordele er den lange holdbarhed. Væksten i saltvandet tilfører ålegræsset en naturlig imprægnering, der sikrer tangtagene en holdbarhed på langt over hundrede år. Så snart ålegræsset placeres på tagkonstruktionen, begynder en naturlig proces, hvor ålegræsset sætter sig, og de yderste lag omdannes til en fast sammenhængende masse som er velfungerende som klimaskærm og samtidig velisolerende og brandhæmmende. Ålegræssets egenskaber som tagmateriale er derfor ganske gode, og holdbarheden overstiger alle andre organiske materialer, vi kender fra husbyggeri”. 

Modelkonstruktioner
Pi arbejder med forskellige monteringsprincipper, hvor andre materialekonstruktioner inddrages for at tilføre form og æstetik til ålegræsset. Herigennem undersøger hun, hvordan ålegræsset kan præges til at antage en bestemt form, og hvordan materialet kan blive til en del af et formstabilt tag-modul. Som materiale er ålegræsset udfordrende for en arkitekt, der er opdraget i den moderne tradition, hvor man taler om rene linjer og skarpe overgange. Størstedelen af de mængder ålegræsset, der går til et traditionelt tangtag, er oprindeligt løst ålegræs, der er lagt op og trampet fast. Når ålegræsset er lagt op på tagkonstruktionen, er det tyngdekraften og påvirkninger fra vejr og vind, som er bestemmende for tagets form og fremtoning. I dette projekt arbejder Pi med måder at styre ålegræsset form og fremtræden og undersøger herigennem, hvordan tangtaget kan gestikulere sig på arkitektonisk nye og interessante måder.

I træværkstedet har Pi bygget fire modelkonstruktioner, der fikserer tangmaterialet på forskellig vis. Nu er hun flyttet i Huggegården, hvor hun arbejder med selve ålegræsset. I arbejdet med ålegræsset anvender Pi forskellige teknikker. Bl.a. vrider hun ålegræsset som et reb, hvilket skaber nogle meget stærke bundter tang. Her benytter hun den traditionelle metode, som går ud på at sno og binde de såkaldte vaskere, dvs. bundter af ålegræs, som derefter snurres fast til tagets nederste lægter, som danner underlag for de store dynger af ålegræs.

Til en af konstruktionerne har Pi vredet seks store vaskere, som ligger i pres i konstruktionen, mens en anden består af ”hylder”, som de komprimerede vaskere bliver lagt på, og tangen kan klippes til. Konstruktionens fiksering af ålegræsset gør, at materialet over tid vil hærdes og optage konstruktionens form, dvs. at ålegræsset disciplineres af konstruktionen, og dermed er det muligt for Pi at skabe et meget præcist æstetisk udtryk.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260