Hop til indholdet.

Kunstnergruppe

Andreas&Andreas

(2015) Danmark

Andreas&Andreas er et samarbejde mellem arkitekt, Andreas Skov Petersen, og billedkunstner, Andreas Rasmussen. Med to forskellige indgangsvinkler til formgivning og kunstnerisk arbejde, går de i tværfaglig dialog for at understøtte og videreudvikle et fælles sprog for design, kunst og arkitektonisk tænkning. De har begge en stor interesse og fokus på materialitet og form, dette ser de som en stærk fællesnævner i samarbejdet mellem Andreas&Andreas. Deres mål er at bygge bro mellem vores praksis i et undersøgende og legende felt.

Andreas Skov Petersen er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole og University of Washington. Andreas’ arkitektoniske arbejde kendetegnes ved en præcis formgivning, klar materialitet og rumlig tilgang.

Andreas Rasmussen er uddannet fra Kunstakademiets Billedhuggerskole. Andreas arbejder med formudtryk i spændingsfeltet mellem traditionelle billedskabende metoder, nye udtryksformer og deres mulige nye relationer i et fælles kunstnerisk rum.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260