Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1963

Sanne Ransby tog afgang fra Det Jyske Kunstakademis daværende væveafdeling i 1991.

Hun arbejder primært med billedtæpper vævet på skaftevæv: fortrinsvis i bølgekiper med oppluk. I hendes praksis indgår også lasercuts, træsnit, spraypaints og rumlige objekter/installationer hvor det tekstile/lodrette-vandrette altid er nærværende i en eller anden form, ligesom en vekslen mellem digitale og analoge processer er det.

I værkerne findes tydelige referencer til fælles erfaringer som f.eks. hverdagssansninger, naturoplevelser og refleksioner.

Sanne Ransby arbejder gerne stedsspecifikt, både i solo- og gruppesammenhæng.

Projekter af

I SVFKs Væveværksted arbejder billedvæver Sanne Ransby med en rumlig installation af vævninger på metalstativer med punktvise projektioner af billeder og video. Projektet har udgangspunkt i sammenhænge og modsætninger mellem vores digitaliserede fragmenterede omverden, vævens analoge grundvilkår og menneskets ageren i begge.

Billedvæver Sanne Ransby arbejder på SVK’s såkaldte Kim Naver Væv, som er en stor skaftevæv. Hendes skitse indeholder en figur, en slags ‘sputnik’ eller et rejsefællesskab, i form af samplede fotos af obstruerede genstande og af fire unge mennesker i en sofa, fordybet i bøger,… Læs mere