Hop til indholdet.

Design talk med Copenhagen Design Agency

Design talk på Statens Værksteder for Kunst, plan 4
29. november 2017 kl. 16.30

Der findes ikke en simpel og universel opskrift på succes for selvstændige designere og kunsthåndværkere. Men der er en række overvejelser, der er relevante på vej mod målet. Det handler blandt andet om positionering og om at skabe den rette balance mellem passionen og mulighederne i markedet. Copenhagen Design Agency kommer med denne design talk ind på nogle af de essentielle karrierespørgsmål for udøvende designere og kunsthåndværkere.

Kristian Kastoft og Anders Kongskov driver sammen Copenhagen Design Agency. Med deres mangeårige erfaring på kunsthåndværk- og designområdet, rådgiver de kunsthåndværkere, designere og virksomheder om strategi, kommunikation og markedsføring. Altid med en forståelse for de værdier, som aktører i branchen ønsker at bevare.

Stifterne bag Copenhagen Design Agency har gennem flere år medvirket til at sætte en dagsorden for design og kunsthåndværk. De har blandt andet stået for MINDCRAFT-udstillingerne i Milano fra 2008-2016, og har arbejdet med kommunikation og branding af design og kunsthåndværk i mere end 16 år via internationale messer, konferencer, publikationer og PR kampagner.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.

Tilmelding via [email protected]

> Besøg Copenhagen Design Agency’s hjemmeside

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, [email protected]
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260