Skip to content Skip to footer
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Artist talk med billedhugger Mogens Møller

december 16, 2014 0:00 - december 17, 2014 23:59

Gratis

Tidligere professor ved Kunstakademiet, billedhugger Mogens Riisberg Møller anses for at være en af de vigtigste og mest indflydelsesrige kunstnere bosat i København i dag. Alle hans værker vidner om en interesse for videnskab og kulturhistorie, både i den praktiske og teoretiske tilgang til kunsten, som primært kredser om rum og perception.

Mogens Møller er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hans kunstneriske praksis strækker sig over en lang periode, og siden 1960’erne har han produceret kunst til gallerier, museer og offentlige rum. Hans værker varierer over skulpturer og installationer til billedkunst og tegninger.

IMG_9789EDITartikel

Mogens Møller har skabt flere værker, som er opstillet rundt omkring i Danmark. Heraf kan nævnes det monumentale værk Phantomet, der står foran Kunstmuseet i Aalborg, og værket Zodiac fra 1991, skabt til Axel Torv i København:

“I Zodiac har Mogens brudt vor tids sammenpressede rum, hvor alt henviser til hinanden, gennem 9 bronzeskulpturer, der visualiserer solsystemets 9 planeter. De skaber et nyt sted og en ny skala i byrummet og stimulerer beskueren til at opleve på en måde, der er tættere på verden og stoffet end de mange nye billedmedier.”

Nu har Mogens Møller fået til opgave, sammen med Dorte Dahlin, at stå for totaludsmykningen af Klosterkirken, Budolfi Sogn i Aalborg. Han arbejder derfor lige nu på de to skulpturer Ærkeenglen Gabriel og Helligånden.

I den forbindelse inviterer han d. 16. december kl. 16.30 indenfor i træværkstedet til en præsentation af sine værker.

IMG_9806EDITartikel

> Læs mere om Mogens Møller på SVK

Detaljer

Start:
december 16, 2014 0:00
Slut:
december 17, 2014 23:59
Pris:
Gratis