Der er fyldt til bristepunktet i konserveringsværkstedet på Statens Værksteder. Her har ikke bare en, men hele syv konservatorer indtaget rummet med 66 bemalede loftsfelter fra Rosenborg Slot.
Læs om Marianne Dupont på SVK her.
Ikke færre end 66 bemalede loftsfelter fra Rosenborg Slot har sammen med 6 malerikonservatorer og en møbelkonservator indtaget konserveringsværkstedet på Gammel Dok. Og der er styr på detaljerne, for en så omfattende opgave kræver systemer og struktur i arbejdsprocessen. Frem til efteråret skal loftsmalerierne renoveres og undersøges. Måske vil det gøre os klogere på, hvilke kunstnere der står bag.
Juni 2007
I et hjørne af konserveringsværkstedet står store kasser side om side, og inden i ligger den ene gamle træplade efter den anden. Hver enkelt har nummer på og klistermærker i røde, gule, grønne og blå farver, der hver især er et billede på den sindrige proces, konservering er. En farve markerer, at der er blevet taget billeder af maleriet, en anden at det er renset, og sådan bliver hvert enkelt stykke arbejde med malerierne registreret og ført til protokols. Rundt omkring på bordene er andre plader i gang med at blive renset, der bliver taget prøver, tjekket kvalitet af træet og repareret, og luften er tæt i det klimakontrollerede rum.
Men før arbejdet med de mange loftsmalerier overhovedet kunne nå så langt, skulle de i første omgang pilles ned fra lofterne på Rosenborg – og det var både hårdt og beskidt arbejde, fortæller malerikonservator Marianne Dupont, der er ansvarlig for projektet:
”Det var mange års skidt og møg, der fulgte med, da malerierne skulle pilles ned. Men det var nødvendigt nu. Gulvet i slottets Riddersal skal renoveres, og det kræver, at der bliver åbnet hele vejen ned igennem. Desuden har det vist sig, at der også er asbest i mellemlagene, så slottet skal gennemgå en omfattende renovering – og loftsmalerierne trængte i lige så høj grad til en sådan.”
Det ensartede udtryk
Det var en vanskelig affære at få malerierne ned, men det lykkedes dog uden at beskadige hverken rammestykker eller selve felterne. Som udgangspunkt blev konserveringen ikke vurderet til at være specielt kompliceret. Det primære problem var farvelag, der skallede op og en generel dårlig tilstand i det træ, malerierne er lavet på – foruden det lag af skidt, tidens tand har påført lofterne.
”Det burde sådan set ikke være så kompliceret – men det har så vist sig, at det er det alligevel. Man kan tale om tre forskellige slags loftsmalerier i hvert rum: figurmalerier, fuglemotiver og nogle røde med arkitektoniske detaljer. De er meget forskellige og reagerer forskelligt på konserveringsprocessen. Det er også grunden til, at vi er nødt til at gå lidt langsomt frem og hele tiden diskutere arbejdsprocessen,” fortæller Marianne Dupont.
Det betyder, at hvert enkelt maleri skal vurderes individuelt, og at der må indlægges stopklodser i processen. Ikke mindst fordi den store udfordring er at skabe et ensartet udtryk, så der ikke er et eller flere af felterne, der kommer til at skille sig ud i eksempelvis farve i de enkelte rum. Alle malerier bliver stabiliseret, renset, kittet ud, og de forskellige skader bliver retoucheret – alt sammen med et blik på, hvordan de resterende loftsfelter arter sig.
En flydende proces
For at tilrettelægge processen bedst muligt har konservatorerne forsøgt at udregne, hvor lang tid der skal bruges på hvert enkelt maleri. Projektet startede i april og slutter med udgangen af november i år, og hver eneste dag bliver udnyttet fuldt ud. Alle systemer bliver lavet i fællesskab, et udgangspunkt der også er baseret på, at hver enkelt konservator har sine kompetencer.
”Sådan er det altid med en konserveringsopgave. Man kan sjældent sige, sådan her er det, og sådan gør vi. Det er alt sammen forskelligt, så man skal lige teste, om det nu passer – om det nu reagerer, som man tror. Det er en flydende proces, hvor alle deltager med deres specielle faglige viden,” siger Marianne Dupont.
Specialudstyr, klimaanlæg og alarmer
Når det handler om et projekt i dette format, mener hun, at Statens Værksteder er det eneste sted, der kan komme på tale: ”Når det skal være i Rosenborgs regi, så var det absolut eneste mulighed, fordi slottet – grundet ombygningen – ikke har et værksted, der kan bruges. Vi har været heldige, at der var mulighed for det her. Man kan selvfølgelig sige, at man kunne låne en eller anden bygning, men alt det specialudstyr, vi skal bruge, er her. Derudover er klimaanlægget og muligheden for at sætte alarmer på væsentlige – og påkrævet. Vi får ikke lov til at fjerne noget fra Rosenborg, med mindre at sikkerheden er i orden,” understreger hun.
”Ellers ville det have været noget med at tage malerierne ud enkeltvis, og det er heller ikke realistisk. Især fordi de skal sammenholdes for at sikre ensartetheden. Og så havde det også taget sådan ca. en evighed – hvilket heller ikke kunne have fungeret, for de skal op igen til næste forår. Så det SKAL laves på en gang”.
Malerier fra 1600-tallet
Konservatorerne har delt de forskellige malerier ind i grupper, men det er en kompleks opgave, og faktum er, at der er meget lidt viden om dem. Det formodes, at de ældste er fra omkring starten af 1600-tallet, men Rosenborg er blevet bygget om adskillige gange, hvilket meget vel kan have influeret på loftsmalerierne. De 66 felter er meget forskellige i blandt andet detaljeringsgraden, hvilket kun har pustet til diskussionen om, hvem der står bag.
”Der er forskellige teorier om, hvem kunstneren – eller kunstnerne – er. Problemet er, at fast inventar ikke rigtig er beskrevet i slottets arkiver, man har mere beskrevet det løse inventar, som malerier, stole etc. Vi har allerede undersøgt lidt ud fra nogle navne, vi har hørt. Og så kan det være, at vi er heldige at finde noget mere under arbejdet. Der er enormt mange interessante historier i det,” siger Marianne Dupont.
Et bidrag til den samlede fortælling
Navne som Paul Rumler og Pieter Isaacz er blevet nævnt, når kunsthistorikere har forsøgt at identificere, hvem der har ført penslen, men der er ifølge Marianne Dupont endnu ingen beviser, der kan angive noget mere præcist. Man kunne have indtryk af, at det er en mester, som står bag de malerier, der har en høj detaljeringsgrad, og hvor den kunstneriske kvalitet tydeligvis er på et andet niveau.
Nogle af de metoder, konservatorerne bruger til – måske – at løse gåden om oprindelse og alder, er udtagning af farveprøver og forskellige typer af belysning som UV og røntgen. Analyserne foretager de selv, både med udstyr som findes på Statens Værksteder og ved hjælp af specialudstyr på Konservatorskolen og Statens Museum for Kunst.
”Det vil give os en mulighed for at se, hvad der hører sammen og komme tættere på en datering, hvilket også vil være brugbart for historikere i forhold til slottets historie. Det er det, der gør det endnu mere spændende: At det hænger sammen, og at vi får en viden, så vi kan bidrage til den samlede fortælling om Rosenborg. Lige nu er der selvfølgelig flere spørgsmål end svar, men processen er også lang endnu,” påpeger Marianne Dupont.
—-
Læs mere om konserveringsværkstedet og faciliteterne på Statens Værksteder her.
Ønsker du yderligere oplysninger? Kontakt direktør for Statens Værksteder Frederik Hardvendel eller konsulent på konserveringsværkstedet Tom Egelund. Tlf. 32 96 05 10.
Læs også artiklen om laserafrensning af Auguste Rodins skulptur ‘Eva’ her
Lyst til at læse mere om Rosenborg Slot?
