D. 22. juni 2016 var der design talk i Store Formater på Statens Værksteder for Kunst.
Af Rebekka Lewin
28. juni 2016
Mange nysgerrige designere og designstuderende med tanker om egen virksomhed var mødt op til Statens Værksteders design talk om, hvad det vil sige at gå hele vejen selv.
De inviterede paneldeltagere var designer, Jonas Trampedach, arkitekt, Kaja Skytte og økonom/direktør, Jesper Moseholm, som alle har formået at gå hele vejen selv fra skitse til produktion, kommunikation, distribution, salg og økonomistyring.
Vi indbød til en dialog med vores panel af gør-det-selv personligheder for at finde svar på, hvad man får ud af at gøre det hele selv. Hvor langt skal man gå, skal man vækste og få ansatte, skal man gå fra unika til duplika, skal man følge sin intuition og lade sig drive med strømmen eller have en målrettet strategi fra starten? Og hvad med de etiske spørgsmål – hvor skal produktionen ende henne, og hvordan ser den idéelle virksomhedsmodel ud?
Et par gode råd med på vejen fik de fleste. Til dem, der ikke kunne være med, gives her et par brugbare citater:
Jonas Trampedach er uddannet designer og er til daglig en del af Atelier September, som består af café, tegnestue og selvdrevet værkstedsproduktion med butik i én og samme konstellation. Jonas arbejder primært med møbel- og produktdesign.
“Økonomi er ikke min stærke side. Jeg har kastet mig ud i min virksomhed på 100% mavefornemmelse. Jeg er ikke typen, der sætter sig ned med et excelark, en lang nedskrevet plan eller en forventningsafstemning. Jeg ville få knopper, hvis jeg skulle arbejde på den måde. Dog ville jeg ønske, at min økonomiske viden var større, for så ville jeg kunne arbejde med mere ro i designprocessen, som er den, der betyder noget for mig. Sådan er mit temperament nu engang indrettet, og det er svært at lave om på. Mit afgangsprojekt på Designskolen gik direkte i produktion, og det kickstartede min karriere og gav mig blod på tanden til at gå videre med egen produktion. Det er selvfølgelig ikke et råd man kan give, da det var rent held, men sådan er verden nu engang skruet sammen. Jeg er også i den heldige situation, at jeg kan åbne en butik i Gothersgade, hvilket heller ikke er alle forundt. Selvfølgelig har jeg lagt et stort stykke arbejde i min virksomhed, men heldet har spillet en væsentlig rolle, og jeg har formået at gribe chancen, da den var der.”
Kaja Skytte er uddannet arkitekt og stiftede i 2015 Planteplaneter.dk, som hun fortsat ejer og driver.
“For mig har det været en meget intuitiv proces at begynde at drive virksomhed uden de store overvejelser omkring strategi osv. Det startede med et ophold på Statens Værksteder for Kunst, hvor jeg udviklede mine planteplaneter. Der kom rigtig mange af mine venner, som tog produktet med hjem, og så måtte jeg lave nogle flere. Der var stor interesse, og jeg fik en kontakt til en butik, som gerne ville udstille planteplaneterne. Hos Anne Black på Gammel Kongevej og hos Stilleben i indre by fik jeg rigtig meget positiv opmærksomhed ikke mindst fra diverse dame- og boligmagasiner. Det var gratis PR og med til at udbrede et kendskab. På den måde har jeg fået rigtig meget forærende. Sammen med min far har jeg regnet på, om der var økonomi i projektet, og det har naturligvis været grundlaget for, at jeg overhovedet turde kaste mig ud i det. I dag sælger jeg mine produkter i butikker både på Sjælland og i Jylland samt flere steder i EU som Holland og Tyskland. Det har været en kaotisk proces, som bestemt ikke har været lige ud ad landevejen. Men jeg har været heldig, at jeg ikke har været nødsaget til at stifte gæld. Jeg har købt ind til de bestillinger, jeg har fået, som så har finansieret næste levering. Dermed har der ikke været så store risici forbundet med virksomheden, men rigtig meget arbejde, fordi jeg hele tiden har skullet følge med produktionsmæssigt. I takt med at virksomheden vokser sig større, kan man sige, at min virksomhedsmodel ikke er langtidsholdbar. På sigt er jeg nødt til at involvere nogle flere mennesker.”
Jesper Moseholm er gift med keramiker, Anne Black, og sammen driver de designfirmaet, Anne Black.
“Jeg er uddannet økonom, og måske kom jeg faktisk som et forstyrrende element ind i Anne Blacks designvirksomhed. Ikke i forhold til designdelen, men i forhold til, hvordan hun havde organiseret det. Hun havde nemlig valgt at gøre det hele selv, som jeg i øvrigt synes er en god idé, men det kan også være en begrænsning. Jeg syntes, hun skulle prøve at finde nogen, der kunne producere for sig. Vi prøvede derfor at ringe til Kähler, som dengang blot var et lille værksted nede på Sydsjælland. De fandt imidlertid produktionen for besværlig. Så begyndte en længere proces på nogle år, hvor vi ledte efter et andet sted i verden, hvor man rent faktisk kunne producere Annes ting. Vi endte med at nå helt ud til Vietnam for at finde nogle, der kunne producere i hånden, og det ville Anne have. Her startede vi et projekt op, som endte med også at blive et Danida projekt med fokus på bedre arbejdsforhold. Vi var heldige at finde nogle dygtige håndværkere, som kunne levere den rette kvalitet under de rette forhold. Men det har været ligesom at lære et fremmedsprog, hvor vi har måttet etablere vores egen forståelsesramme.
Anne Black sælges i diverse designbutikker i Danmark, og senest er de også blevet fundet i Netto, hvilket er en trist historie. Da Netto kopierede Anne Blacks produkter og solgte dem til en brøkdel af prisen, er vores salg faldet med 60%. Så i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kopiering er et problem, har vi kunnet se det helt konkret på salgstallene. Fra den ene dag til den anden gik det lodret nedad.”
