Læs de mange gode forslag fra plenumdiskussionen her
Onsdag d. 30. maj afholdt Statens Værksteder debatmøde om udvikling og nye faciliteter på Gl. Dok. Det blev en dag, der bragte mange gode forslag til, hvor institutionen skal bevæge sig hen i fremtiden. Netværk, videndeling og ny teknologi var nogle af de emner, som blev diskuteret.
Juni 2007
Hen ved 40 mennesker var mødt op for at give deres besyv med i den løbende proces om pakhusets udvikling, og eftermiddagen var programlagt med både oplæg og gruppediskussioner. Direktør Frederik Hardvendel bød velkommen med sine tanker og overvejelser om huset – ikke mindst på baggrund af den i efteråret gennemførte brugerundersøgelse og forårets research på det store felt, som investeringen i nye faciliteter udgør.
Der var på dagen sat fokus på kunst- og designområdet – ikke for at forbigå konservering og kunsthåndværk, som også er husets kerneområder – men for at indkredse debatten. Projektmedarbejder Jesper Rølund, som har siddet på Statens Værksteder igennem tre måneder for at afsøge området for ny teknologi, havde udarbejdet skitser og forslag, der var hængt op som inspiration til debatten. Nyt fotoværksted med digitale muligheder, 3D-print, 3D-fræsning, overflade- og støbeværksted, vaakum formspænd, it- og medieværksted, varmepresse i storformat til tekstilværkstedet og en TC-1-væv var nogle af de idéer, som deltagerne kunne bese i pausen.
Udvikling skal ikke gøre indhug på værdier
Statens Værksteder har altid været et fristed, var direktørens indgangsreplik. Et sted, som har nydt stor anerkendelse, og et sted som har fungeret på brugernes præmisser. Det er et sted for store formater, arbejdsro og inspiration, et sted med højt til loftet. Det er grundlæggende værdier for værkstederne, og udviklingsprocessen er ikke en proces, der skal gøre indhug på de værdier, understregede Frederik Hardvendel.
Statens Værksteder har fra starten udgjort en stor kulturpolitisk satsning, og som sådan er huset enestående i sin opbygning og sine tilbud. ”Derfor kan man alligevel godt kigge ud og lade sig inspirere af andre lignende tilbud. Et sted som Statens Værksteder skal være opmærksom på sin eksistensberettigelse. Vilkårene og omverdenen ændrer sig hele tiden, og hvis stedet skal blive ved med at bevare sin attraktion, er det nødvendigt at være på forkant med udviklingstendenser, teknikker og nye arbejdsprocesser hos brugerne,” sagde han.
Værkstederne skal være et ’mulighedsrum’
Erik Steffensen, som i ni år har været leder af grafisk skole på kunstakademiet i København, var mødt op for at fortælle om kunstnernes særlige arbejdsbetingelser i dag. Det blev til en fortælling med skæve vinkler og overvejelser om det nomadiske og det statiske i en arbejdsproces – og ikke mindst til en fortælling om, hvor vigtigt det er at turde tænke frit.
Hans budskab var, at Statens Værksteder, for ikke at gøre sig selv overflødig, er nødt til at tage noget af det højtidelige væk – smide stoltheden væk så at sige. Gl. Dok skal være et ’mulighedsrum’ uden grænser med samarbejde ud af huset. ”Det er den platform, man arbejder på i dag,” påpegede han. Han efterlyste et sted, som ikke er ekskluderende, men derimod åbent over for den omgivende verden.
Formen er stadig i centrum
Industriel designer Jesper Sandholt havde til sit oplæg medbragt de mere håndgribelige beviser på, hvor lige netop designernes arbejdsproces har bevæget sig hen i dag. Med forskellige modeller, der er et resultat af de nye rapid prototyping muligheder, illustrerede han, at der er helt nye faktorer at tage højde for, når man nu tager hul på at snakke form og processer. For mange designere er brugen af den nye teknologi blevet til en fast bestanddel af det daglige arbejde, men der er stadig en væsensforskel.
Han ser tiden som en overgang mellem forskellige typer af brugere. Nogen har teknologien som en integreret del af deres arbejdsproces, mens andre stadig er på det eksperimenterende plan. Men han mener, at det væsentlige er, at man stadig ikke kommer uden om formen. Godt nok er håndarbejdet i den grad blevet digitaliseret, men formtanken skal stadig være der. En anden problematik, som han lagde vægt på, er, at teknologien udvikler sig så hurtigt, at det kan være svært at vide, hvad der skal investeres i af maskiner. Derfor var hans forslag til Statens Værksteder at indgå gode leasingaftaler, så man kan være sikker på den nødvendige opdatering og vedligeholdelse.
Principperne er væsentlige
Med de to taleres forskellige vinkler var der lagt op til en god debat om nye faciliteter og generelle principper for værkstederne. Til brug for gruppediskussionerne var der udarbejdet 4 forskellige spørgsmål, som kunne indkredse problematikken i den svære prioritering, som en sådan proces også er. Grundlæggende var der i debatten enighed om, at udviklingstanken er en nødvendighed, og at det ikke mindst er væsentligt at overveje principperne omkring stedet.
Flere havde fokus på, at Statens Værksteder stadig gerne må bevare sin rolle som det sted, der giver ’læ for stormvejret’. Dvs. det sted, som stadig tilbyder arbejdsroen og muligheden for at fordybe sig. Men at denne bevarelse ikke er lig med, at tingene skal stå stille. Helt konkrete forslag til investeringer var ikke det, der kaldte den største diskussionsiver frem. Debatten udviklede sig i stedet til en mere overordnet diskussion om, hvad stedet står for, og hvem det er til. Samtidig var der fra flere deltageres side fokus på, at de myter, der er omkring stedet, skal brydes ned – fordi de i sig selv er med til at bevare billedet af noget utilgængeligt for visse grupper.
Viden skal også gives videre
Videndeling og netværkstankegangen stod også højt på ønskelisten for mange. Og her dukkede der rigtig mange forslag op. Både i forhold til mere aktivitet på stedet i form af udstillinger, brug af hjemmesiden til at vise ting frem, artist talk mv. Mange var enige om, at stedet skal være en aktør på kunst- og designscenen – et sted, som ikke blot modtager, men også giver videre af den enorme mængde af viden, som konstant tilføres stedet i kraft af de mange kompetente brugere.
Efter en god diskussion rundede Frederik Hardvendel dagen af med at sammenfatte udfordringerne i den allerede igangsatte udviklingsproces. Den store kunst bliver at få faciliteter, faglighed og samarbejde til at gå op i en højere enhed. De tre ting hænger sammen, og derfor skal investeringer og kompetencer sammentænkes. Samtidig blev der opfordret til at lade debatten fortsætte, fordi hele diskussionen i høj grad er ment som en proces, der skal tegne Statens Værksteder over de næste spændende år.
Læs de mange gode forslag fra plenumdiskussionen her.
