Hele sommeren har Yvette Brackman og Patricia Kaersenhout arbejdet på deres fælles projekt “Fact and Friction”, hvor de blandt andet har eksperimenteret med cyanotopi-print på tekstil.
Cyanotopier er fotografier og mønstre i blåt og hvidt, som er skabt ved brug af solens stråler. Sommeren over har to billedkunstnere brugt Tekstilværkstedet til bl.a. at udfordre en af fotografiets tidligste processer. Vi ser nærmere på processen her.
Af Kirstine Autzen
21. august 2013
Tekstile collager af mønstre og billeder
Projektet Fact and Friction tager udgangspunkt i historiske hændelser, der spænder mellem det personlige og det globalt politiske. Fotografier, traditionelle tekstiler fra Indonesien, Afrika og Surinam, Sydamerika og russisk propaganda materiale er blandt projektets visuelle forelæg.
”Vi vil gerne bringe tekstilernes historiske og kulturelle referencer tilbage og derved påpege de politiske aspekter af idéer om det abstrakte, der er foregået i vestens modernisme.”
Sådan beskriver Yvette Brackman og Patricia Kaersenhout deres motivation for arbejdet med projektet, hvor de sætter forskellige typer tekstil og billedmaterialer sammen i store collager. Til formålet har de udforsket cyanotopien, en tidlig fotografisk proces, som minder om fotogrammet og som skaber blå billeder uden brug af kamera. Processen med cyanotopierne var attraktiv for Yvette og Patricia, fordi den på en ugiftig og ret enkel måde tillod dem at overføre fotografi til mange forskellige typer tekstil – og desuden også bruge mønstre fra blonde og border.
Cyanotopi – historisk og i praksis
Eksempel på cyanotopi. Kilde: Wikimedia.
Cyanotopi hører til i den tidligste del af fotografiets historie, og er et af de kameraløse fotografiske processer. Et medie, typisk papir, påføres emulsion, som gør det lysfølsomt. Derefter lægger man et emne, som er mere eller mindre transparent, oven på og lader solen fiksere billedet. Solen fastholder den blå farve fra emulsionen, og når papiret skylles, vaskes emulsionen af dér, hvor solen ikke har ramt papiret.
Om kemien og opbevaring
Emulsionen består af en blanding af ammonium ferricitrat (Ammonium Ferric Citrate på engelsk) og kaliumferrocianid (Potassium Ferricyanide på engelsk), som kan købes online. Når de to er blandet, skal emulsionen opbevares i mørke – og det skal de klargjorte tekstiler eller papirstykker også.
Hvis cyanotopierne hænger i sollys for længe kan de godt blive blege. Men lægger man dem så i et mørkt skab i nogle timer, så vender den blå farve tilbage, og motivet bliver igen synligt. Læs mere om bevaring af cyanotopier (engelsk)
Klargøring og eksponering af tekstil
Billedkunstner Patricia Kaersenhout gør tekstilerne klar til cyanotopi-processen i belysningsrummet på SVK. Alle typer tekstil kan bruges – faktisk er det muligt at bruge ethvert materiale, som kan absorbere emulsionen. Yvette og Patricia bruger en blanding af nye og gamle tekstiler – og tekstiler både med og uden print og mønster.
Tekstilet dækkes med cyantopi-emulsion. Emulsionen består af en blanding af ammonium ferricitrat (Ammonium Ferric Citrate på engelsk) og kaliumferrocianid (Potassium Ferricyanide på engelsk), som kan købes online. Når de to er blandet, skal emulsionen opbevares i mørke – og det skal de klargjorte tekstiler også.
Yvette Brackman eksponerer cyanotopier på SVK’s tagterasse. Den blå farve på tekstilet er emulsionen, og oven på dette har Yvette og Patricia placeret blondetekstil. De transparente områder af tekstilet lader solen skinne igennem og overfører på den måde mønstret til det underste tekstil. Hvor solens stråler rammer, fikseres den blå farve. På de dækkede områder forsvinder den blå farve helt eller delvist. Eksponeringstiderne er omkring ti til tyve minutter på en solrig dag. Oven på tekstilet har Yvette lagt et stykke plastik, som sikrer at de to tekstiler ligger tæt nok til at give et godt aftryk. De to kunstnere laver aftryk af både fotografiske billeder, såvel som tekstiler med mønster og blonde.
Emulsionen skal vaskes ud efter eksponeringen. Der er ingen fikseringsproces eller kemi – det er solen, der fikserer motivet.
Cyanotopierne tørres.
Resultatet. De beige områder er lavet ved at tilføje Procion reaktiv farve. Cyanotopierne er normalt indigo-blå, men farven kan ændres på forskellige måder ved at skylle det for eksempel te som på dette billede.
Hvis cyantopierne hænger i sollys for længe, kan de godt blive blege. Men lægger man dem så i et mørkt skab i nogle timer, så vender den blå farve tilbage, og motivet bliver igen synligt.
