Den japanske papirkunstner Mr. Ikeda Katzuko aflagde for nylig København et besøg for at introducere teknikken kinkarakawakami: japansk forgyldt papirprægning. På Statens Værksteder for Kunst gav Ikeda to workshops og en faglig introduktion for interesserede i design- og kunsthåndværkerbranchen.
Af Rebekka Lewin
Oktober 2017
Baggrunden for Mr. Ikedas besøg i København var, at konservator Anne Simonsen og hendes team for to år siden skulle restaurere spisestuen i Brønnums Hus på Kgs. Nytorv. Her fandt de et bemærkelsesværdigt tapet, som de aldrig havde set mage til før. Da de undersøgte det nærmere, kom de frem til, at det var gyldenlæder-imiteret papir af gammel japansk afstamning. Det blev efterfølgende undersøgt nærmere, og historien lyder, at da englænderne kom til Japan i slutningen af 1800-tallet, opfordrede de japanerne til denne særlige papirkunst og byggede en fabrik, der kunne producere lange baner af tapet frem for de små stykker, som de japanske håndværkere indtil da selv havde haft ressourcer til. Tapetet på Kgs. Nytorv er således et produkt af englændernes udbredelse af den japanske tapetkunst til Europa.
Anne Simonsen blev så fascineret af det japanske tapet i Brønnums Hus, at hun følte en nødvendighed i at finde frem til det originale japanske håndværk. Det skabte vejen frem til Mr. Ikeda, som har arbejdet med teknikken i mere end 20 år. I forbindelse med 150 året for stiftelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan kunne Anne Simonsen få økonomisk støtte fra Statens Kunstfond til at invitere Mr. Ikeda til Danmark for at lære teknikken fra sig. Kort fortalt er teknikken et langsommeligt håndværk, som det kræver megen øvelse og erfaring at mestre. Med en hård kost bankes et mønster frem fra en fint udskåret rulle i kirsebærtræ.
Japanisme i Danmark
Talken på SVK blev introduceret af Mirjam Gelfer-Jørgensen, som er et af de mennesker, der ved mest om forbindelserne mellem Japan og Danmark, og hvordan de har “smittet af” på hinanden. Ikke mindst, når det kommer til design og kunsthåndværk.
Fascinationen af orienten går mange år tilbage i tiden, men fordi Japan afbrød al handel med vesten tilbage i 1800-tallet, er det ikke før i 1980’erne, at japanismen rigtig træder igennem i traditionelt dansk kunsthåndværk. Tidligere havde man i stor stil implementeret japanske motiver til dansk design, men i 80’erne begyndte danske kunsthåndværkere at producere originale objekter influeret af den japanske stil. I modsætning til Kina førte Japan sig frem på verdensudstillinger op igennem 60’erne og 70’erne. De opførte pavilloner, optrådte med Nō-spil og solgte desuden en masse kunsthåndværk. Det blev købt af museer verden over, og sådan blev det japanske kunsthåndværk udbredt til vesten i en vældig fart.
Kinkarakawakami i Danmark
Bernhard Hirschsprung, som er den mere kendte Heinrich Hirschsprungs storebror, samlede på japansk kunsthåndværk, da han overtog den omtalte lejlighed på Kgs. Nytorv. Han er, ifølge Gelfer-Jørgensen, en overset person i dansk kunsthistorie. Han var enormt generøs og forærede en stor del af sin japanske samling til Kunst- og Industrimuseet, som i dag er omdøbt til Designmuseum Danmark. Hans lejlighed var som nævnt beklædt med det særlige japanske tapet, som Mr. Ikeda mestrer til fingerspidserne. Han er en af Japans bedste billedskærere og betragtes som ambassadør for det håndværk, som har samlet en stor mængde af tilhørere i København til workshop og foredrag om den særlige teknik. Se her en video fra workshoppen på SVFK: