Skip to content Skip to footer

Statens Værksteder for Kunst havde en onsdag eftermiddag inviteret tre glasspecialister til at holde oplæg om glas som materiale ud fra hver deres faglige udgangspunkt.

Af Rebekka Lewin
Marts 2016

Ca. 50 branchefolk var mødt op for at høre designer, Rikke Hagen, kunsthåndværker, Pipaluk Lake og glasproducent, Torben Jørgensen, fortælle om deres omfangsrige arbejde med glas.

Rikke Hagen blev færdiguddannet som designer i 1998, hvorefter hun oprettede sit eget glasværksted. Hun fandt glas som materiale dragende og forførende og havde en ambition om at lære materialet indgående at kende. Det handlede i høj grad om at kunne styre det og sætte form på det. Hun begyndte med det blæste glas og lavede mindre produktioner af brugsting. Igennem 10 år udvidede hun i eget værksted sin teknik til også at arbejde med sandstøbning, da hun gerne ville kunne styre større emner.

Billede_Sandstøbning

Hendes fascination af arbejdet med større objekter ledte til at kombinere glasset med andre materialer såsom beton, og samtidig fjernede hun sig fra det varmstøbte glas over til at arbejde med gipsmodeller. Hun modellerede modellerne op, for derefter at tage en afstøbning.

Billede_beton

Rikke stiftede på et tidligt tidspunkt i sin karriere bekendskab med Holmegård Glasværk, hvor hun fik mulighed for at pendle mellem studieglasset over i masseproduktionen. Hun holdt ved unikaen og fik samtidig lov at lave større udsmykninger som eksempelvis denne tilbygning til Holmegård med lysinstallation af Rikke Hagen og Marianne Britt.

BilledeHolmegård

For Rikke har arbejdet med glas været en rejse fra unikadelen udi industriel produktion. Hun har oplevet at flytte sine designs til Kina, hvor en fremmed kultur skulle forstå at sætte sig ind i hendes æstetik og særegne formsprog. Det kan være vanskeligt, og har til tider været nogle dyre lærepenge for Rikke, at skulle formidle sine designs til håndværkere, som skulle udføre praktikken.

I dag arbejder Rikke med mange forskellige materialer, men den viden hun tilegnede sig i de 10 år hun arbejdede med glas i eget værksted har stor betydning for hendes tilgang til og arbejdet med andre materialer.

Planlagte tilfældigheder
Pipaluk Lake begyndte at arbejde med glas ved et tilfælde. Hun er uddannet ved tekstillinjen på Kolding Kunsthåndværkerskole, hvor hun fik tilbudt et tilvalgskursus i glas. Her fik hun mulighed for at arbejde eksperimenterende med glas med reference til det stoftryk, som hun var så bekendt med i forvejen.

BilledePipaluk

Pipaluk opdagede hurtigt at hendes teknik ikke egnede sig til at lave brugsting, så hun ville lave noget, der mindede om en vase, men som ikke havde nogen brugsfunktion. Hun udforskede materialet, søgte dets grænseområder og undersøgte, hvor langt hun kunne strække det.

Billedepipaluk2

I dag kombinerer Pipaluk glasset med andre materialer. Især forskellige metaller er med til at forme og farvegive glasset. Kobber kan f.eks. både give røde, blå og sorte farver afhængigt af, hvilken kemisk reaktion, der sættes i gang. Der tilsættes salt eller syre, og samtidig har temperaturen stor betydning for farven, så den eksperimenterer hun også med i stor stil.

BilledePipaluk3

Det er tyngdekraften, der formgiver glasset. Idet ophænget på tråde skærer gennem glasset, opstår der huller, som glasset kan smelte igennem. På den måde er det tilfældighedernes spil, som Pipaluk forsøger at planlægge og styre.

Glassets potentiale
Torben Jørgensen har arbejdet med glas igennem 40 år. Han er tidligere ansat ved glasværket Holmegaard og besidder en stor viden om fremstillingsteknikker og den anderledes formproblematik, vi har at gøre med i arbejdet med glas.

“Et materiale, der hele tiden ændrer karakter er anderledes at tegne skitser til end f.eks. plast. I plast kan man postulere en facon, men når det drejer sig om glas, kan man ikke styre den indvendige form. Man må dermed betragte glasset som en partner, man skal tage hensyn til. Glasset vil ét og bestemt ikke noget andet. Det er rundt af natur. Det er rundt, når man fanger det an, og når man blæser det op. Det siger sig selv, at når man blæser det ned i en form, der ikke er rund, så får det en forkert godsfordeling”.

rektangel-vase__29071_PE103261_S4I dette tilfælde har designeren ikke bestemt, at vasen skal være tykkere i den ene side.

Der er mange muligheder, når det gælder fremstillingsteknikker. Glas kan blæses, formes massivt, presses og støbes, og så er der tilmed forskellige ovnbrændingsteknikker. En af de mest benyttede teknikker er udblæsning, hvor glasset blæses ned i en form. Man blæser sit runde emne ned i en form og drejer det rundt i formen.

Billede_FormEksempel på todelt form til udblæsning.

Er du interesseret i at vide mere om de forskellige fremstillingsteknikker, kan du finde Torben Jørgensen her.

> Torben Jørgensens hjemmeside
> Pipaluk Lakes hjemmeside
> Rikke Hagens hjemmeside