Mannequinerne venter på at blive klædt på, mens bemalede dukker og kropsløse hoveder ser til. I baggrunden ses et udvalg af det tøj, som designeren Nikoline Liv Andersen allerede har færdiggjort under sit ophold på Statens Værksteder.
Læs om Nicoline Liv Andersen på SVK her.
Nøgne mannequiner i sælsomme positioner, kropsløse hoveder malet i vilde farver, smukke klassiske blonder og den blødeste pels. Materialerne forekommer både at være i intens harmoni og i splittet kamp, når man træder ind i designer Nikoline Liv Andersens atelier på Gammel Dok.
December 2007
Øksnehallens lyse lokaler bliver i foråret 2008 udfordret til sidste kvadratmeter, når Nikoline Liv Andersen indtager fliserne med sit mageløse tøj, døre der åbnes og lukkes og mannequiner med løse led. Det bliver bestemt ikke en modeopvisning i traditionel forstand, for designeren vil andet og mere end blot at klæde os på.
”Jeg finder det sjovt at arbejde med beklædning på en lidt mere kunstnerisk måde. Jeg har bare svært ved at sige ordet kunst om mit eget arbejde, for det er sådan en værdistempling. Men jeg prøver at arbejde med tøjet i en lidt mere løs forstand og blande beklædningen med andre stilarter som maleri, installation og musik,” forklarer hun.
Følelsesmæssigt afsæt
Nikoline Liv Andersen er ikke den, der går på kompromis. Med sine mange farver og leg med materialerne i alt fra jakker til kjoler og hofteholdere arbejder hun med at fortælle beskueren en historie, der påvirker. Ønsket er, at totalinstallationen vil give beskueren et følelsesmæssigt afsæt.
”Jeg håber virkelig, folk fænges, når de kigger på mine ting. Om det så er på den gode eller den dårlige måde. Hellere frastøde nogen end at folk er ligeglade,” siger hun.
Og det er bestemt ikke lutter skønhed, man som besøgende kommer til at møde i Øksnehallen. Nikoline Liv Andersen holder af både at arbejde med en klar æstetik og med at udforme elementer, som med deres frastødende udtryk stiller spørgsmål og tvinger os til at tage stilling til både det smukke og det grimme.
Stof på stof og ord på ord
Designeren bygger sit tøj og sine installationer op ud fra ord og associationer, men de er ikke blot i hendes eget hoved. Rundt omkring på opslagstavler og på bordene i atelieret hænger ord og sætninger, der fungerer som inspiration og katalysator for den kunstneriske proces. De suppleres af små stofprøver og fotografier, bl.a. af fotografen David Lachapelle.
”Der har været rigtig mange ord, eller rettere sagt, der har været mange sider af ord. Ordene bruger jeg til at finde ud af, hvad det skal starte med, hvad det skal indeholde etc. Undervejs kommer der også skitser og farver på. Det er en overbliksting. Nogen gange kan jeg se, at stikordene ikke dur mere, og så må jeg have dem ud,” siger Nikoline Liv Andersen
Et ord går igen, og det er ordet sukker, som er udgangspunkt for hele projektet. Designeren har valgt ordet, fordi det indeholder mange forskellige associationer. Umiddelbart tænker man på noget sødt, men Nikoline Liv Andersen har valgt at lade ordet spille op imod det modsatte – manglen på sødme: ”Jeg tænker sukkeret som et symptom på et overfladisk samfund, hvor alt handler om at være perfekte og glatte. I virkeligheden er det en dyb ensomhed over for andre og over for sig selv. Og dermed bliver det samtidig til en sukken, som jo også kan ligge i ordet,” forklarer hun.
Maler med tøjet
De fleste af Nikoline Liv Andersen processer er meget tidskrævende, og især tøjet fordrer utallige timers koncentreret arbejde. Arbejdet med blonder, pallietter, pels og strik er for hende ikke kun et spørgsmål om at sy tøj, men et spørgsmål om at skabe noget, der udvikler sig undervejs
“Jeg elsker at sidde og brodere – male med tøjet i en eller anden form. Jeg kan godt lide, at en ting kan få lov til at udvikle sig rent tekstilt i løbet af hele projektet. Selvfølgelig er der et mønster, men det er alligevel levende hele tiden – ligesom at male et billede. Det bygger sig op fra forskellige steder,” fortæller designeren.
Alle materialer og tekstiler bliver personliggjort i den omfattende proces, Nikoline Liv Andersen arbejder ud fra: Almindeligt læder transformeres til mindre kunstværker, når det ved håndkraft bliver skåret ud i sirlige mønstre. Pels bliver udfordret i mødet med varmeoverført folie. Antikke blonder får nye udtryk, når de lægges lag på lag og suppleres med pallietter, perler og strik – eller ligefrem plastic-isskeer fra ParadIs. Og sådan udgør materialernes møde et orgie af kontraster, der ender op i et helt særegent udtryk.
Nye rammer om design
Det har ikke skortet på modehuse, som gerne vil have Nikoline Liv Andersen i deres stald. Men lige nu er det noget andet, der trækker i designeren. Hun ser det som sin pligt som kreativt menneske at være med til at skabe en udvikling. At rykke ved nogle grænser for, hvad der er design, og hvad man kan gå i, i stedet for at rette sig ind efter normer og målgrupper. Et aktuelt synspunkt i en tid, hvor grænserne netop rykker sig mellem design og kunst, og hvor mange vil mene, at vi står med meget flydende begreber.
”Det bliver altid diskuteret, hvad der er kunst, og hvad der er design. Jeg synes stadigvæk, grænsen er der. Folk har en helt klar holdning til, hvad de tør gå i. Jeg synes, det er fedt at rykke nogle grænser, men med det sagt, så er det jo også vigtigt at holde sig inden for nogle rammer af, hvad det er, man har defineret og gøre tingene på de rigtige måder – dvs. bruge sit håndværk. Det er også rammer,” understreger hun.
—-
Om designeren
Nikoline Liv Andersen er født i 1979. Fra 1999 til 2002 arbejdede hun for Elise Gug, og under sin uddannelse på Danmarks Designskole rejste hun i 2003 til Paris for at arbejde hos John Galliano, Christian Dior. Sin afgangseksamen fra designskolen tog hun i 2006, og hun har siden bl.a. været freelance designer for Saga Furs.
2007 har budt på mange shows for designeren. Med Saga Furs har hun været repræsenteret i New York, London, Milano og Finland, og i november havde hun eget show ved Riga Fashion Week. Året bragte også en pris med sig, da hun vandt +46, en skandinavisk konkurrence for modedesign, der finder sted i Stockholm.
Udstillingen “Sukker” er sponsoreret af Hindsgaul Mannequins og Saga Furs, og Nikoline Liv Andersen har desuden i foråret 2007 fået tildelt 100.000 kr. fra Statens Kunstfond til fortsat kunstnerisk arbejde.
Udstillingen kan ses i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V, fra d. 29. marts til d. 5. maj 2008. Der er fernisering d. 28. marts kl. 16-18.
